Fortalt af August Hindrichsen.

I 1870 købte min bedstefar Andreas "Kraus" æ Troldrøchel, den sidste ejendom inden skellet til Højst sogn. Allerede dengang mente man, at lofterne i stuehuset trængte til at blive skiftet, men nu 120 år efter sidder de der stadig!

Andreas "Kraus" Hinrichsen, Hyndingdamvej 16 (Nu Per Zacho).Familien Hinrichsen fotograferet 1901.

Vi var otte søskende, som voksede op på ejendommen. Vores far Bonnick Hinrichsen var i sognerådet og med i skolekomisionen ved den tyske skole i Ravsted. Når vi skulle i skole, gik vi hjemmefra ca. halv otte (i træsko, som var det eneste fodtøj vi havde) og begav os så på vej mod Ravsted. På "henvejen" gik vi altid samme vej, men på tilbagevejen, havde vi hele tre veje/stier at vælge imellem.

Den første ejensom, vi kom til var "Æ Dam", hvor Christine og Frederik Hansen boede. De havde tre børn på alder med os. Cidde, Jønne og Anne. Når vi om morgenen kom ind for at hente dem, sad de altid ved "æ dau'e", og mens vi ventede på at Anne skulle blive klar til at gå, kom Christine med småkager til os.

Gården har i ca. 300 år været i slægtens eje. Årstallet på gavlen viser 1855, men det gælder kun en tilbygning.

"Æ Dam", Hyndingdamvej 12 (Nu Udo Hansen).

Efter "Æ Dam" kom lidt længere henne på samme side Jørgen Andersen's ejendom. Her var der også en flok børn, men de gik i dansk skole.

Jørgen Andersen's, Hyndingdamvej 8 (Nu Emil Dethlefsen).

Da vi blev stemt hjem til Danmark i 1920 kom Jørgen hen til min far og spurgte:"Do Bonnick, når vi nu til foråret skal til at sælge kreaturer, vil du så ha' dem betalt i mark eller kroner? Min far svarede:"Ja Jørgen æ ve' godt at do it ka li' mark, men de er nu gode til at betale gjal a' mæ". Jørgen holdt på kronerne selv om det blev dyrt for ham. I 1931 overtog Lorenz Dethlefsen gården.

Den næste gård på samme side er Ingvert Nissen's. Da Mie og Ingvert blev gift, var mine forældre inviteret med. Lige før de skulle afsted kom Rasmus "Sajler" fra Ravsted med et nyt seletøj til vores Jombe, og det blev selvfølgelig indviet den dag.

Efter Ingvert købte Wilhelm Nicolaisen gården. Han var kromandssøn fra Haderslev.

Ingvert Nissen's, Hyndingdamvej 6 (Nu Inge Nicolaisen).

Så kommer vi hen til "Store Frederik's"; "æ Vimmehede". En søn - Niels Andersen havde været i Amerika, men kom hjem og overtog gården. Jorden stammede oprindelig fra en gård i Ravsted som i 1908 ejedes af Thomas Thomsen fra Hynding, det var en såkaldt rentegård.

Store Frederik's, Løgumklostervej 106 (Nu Klaus Kling). Meta, Signe og Mette Hansen foran Vestergård.

Fra store Frederik's var der ikke et eneste hus, før vi nåede op til Ravsted by. Vejen var den gamle markvej, som ligger parallel med den nuværende amtsvejs, der blev anlagt først i 30'erne.

Amtsvejens tilblivelse 1930.

Når vi hen på eftermiddagen var færdige i skolen, fulgtes vi som regel med børnene fra Hynding hjem. De benyttede stien, som gik lige bag Gottfriedsens gård ud over engene mod Hynding, hvor den kom ud nord for Hans Thomsens gård.

Hans Thomsen's, Hyndingvej 13 brændt 1969 (Nu Hans Thomsen).

Hos Thomsen's var der altid meget livligt at lege, for de havde 7 sønner. Det skyldtes sikkert, at der var en storkerede på taget!

Lidt længere henne af vejen mod Hyndingholm lå Heinrich Jürgensen's gård. Også her var der en halv snes børn. Heinrich Jürgensen var en foregangsmand inden for landbruget. Der var fart over feltet, når to af sønnerne Edlef og Maje skulle vende hø med "a lille rive". En anden søn Johann overtog gården.

Heinrich Jürgensen's, Hyndingvej 14 (Nu Heine Jürgensen).

Herunder er Heinrich fotograferet ude foran gården med en flok franske krigsfanger under første verdenskrig. Fangerne boede i et staldrum og arbejdede på de omkringliggende gårde. Selv havde Heinrich to fanger, de hed Julius og August.

Vi vender om og går tilbage mod Hynding igen. Lige efter Thomsen's gård kommer vi til Andreas Akselsen's. De havde fire børn. Da Akselsen's flyttede på aftægt, fik de en lejlighed i Martensen's hus på Storegade i Ravsted. Her boede også Frederik Hansen fra "æ Dam", da han flyttede fra Hynding. I 1936 købte Lorenz Callsen gården.

En søn - Nis Peter Callsen - har siden overtaget den og lavet det gamle stuehus om til stald, samt bygget nyt nord for gården.

Andreas Akselsen's, Hyndingvej 11 (Nu Nis Peter Callsen).

Nord for Akselsen's bor Hedvig og August Zepluck. August var plejsmand hos Peter Meister i mange år, og ved siden af, havde de et lille landbrug med et par køer og en gris. Det tog hans kone Hedvig sig af.

Da min far gik i skole (ca. 1890), boede der en gammel dame i huset. En vinter lå snedriverne så højt, at drengene kunne kravle op på taget og smide sne ned gennem skorstenen til det åbne ildsted. Straks kom damen ud og råbte:"Nå er det jer dum' drenge....kom ind å få en kavring med smør". Da de kom ind, tog hun en tvebak til hver, lagde en klat mør i midten, og smurte det ud med tommeltotten.

August Zepluck's, Hyndingvej 9 (Nu A. Nielsen).

Lige bag ved Zepluck's boede Metto og Andreas Nielsen. Jeg kan huske en lille sød historie om de to. Det var en sommerdag. Metto og Andreas var ude i engen efter et læs hø. Andreas "førgede" og Metto "lajdt". Pludselig blev hestene meget urolige, for luften summede af hestebremser. Til sidst blev det Andreas for meget, og han gik hen og gav hesten et dask ved hovedet. Herpå sagde Metto:"æ vel it ha et Andres! "Det vel Hans heller it" svarede Andreas og pegede på hesten.

Andreas kørte mang år mælkevogn til mejeriet i Øster Højst.

Andreas Nielsen's, Hyndingvej 7 (Nu Andreas Nielsen).

Den sidste gård i Hynding by tilhørte under 1. verdenskrig en familie Steinbeck. På et tidspunkt skulle de flytte, men på grund af vejens dårlige beskaffenhed kunne hestene ikke trække den store flyttevogn med de små hjul. Der blev sendt bud efter Heinrich Jürgensens studespand, da også hans store heste var inddraget til krigstjeneste.

Efter Steinbecks kom familien Hattens, men de solgte til Ladegård, som dog kun havde den en kort overgang, indtil André Carstensen omkring 1928 købte den. Det var et godt sted at komme hos Anna og André, da Anna altid havde kager i kassen, hvorfor det aldrig var svært at få en af os børn til at gå et ærinde derop. I 1944 brændte gården.

Hattens, Hyndingvej 5 (Nu Hans Matzen).

Det skete også, at vi gik ud forbi Gensgård på hjemvejen. Der boede Hans Jessen Hansen. Det var også et meget dejligt sted at komme hos Lise og Sjessen.

Når Sjessen var til "møllers" i Ravsted, havde han altid lommerne fulde af æbler og pærer, som han "tabte" til os. Hesten, som trak vognen kendte selv vejen, så mens den fulgte vejen mod Ravsted gik Sjessen "tvæ mark" og mødtes med hesten ude foran byen.

Hans Jessen Hansen's, Gensgårdvej 2 (Nu Jacob Petersen).

Sjessen var i det hele taget en anderledes mand. Når de f.eks. tærskede, var det også ham, som tog det kedelige arbejde med at få avnerne væk. Han bar dem simpelthen ind i stalden til kreaturerne, som blev fodret fra morgen til aften.

Når der var sirupsmærken i Aabenraa, var Sjessen også der. Engang købte han en hest, som han trak hele vejen hem til Hynding. Om aftenen var de til "gæst". Næste dag gik han til Klostermærken, for at sælge en anden hest. Han gik selvfølgelig også tilbage igen, for selvom rutebilerne kørte, var det nu lidt luxus.

Efter Hans Jessen Hansen overtog Peter Petersen Gensgård, som nu ejes af en søn Jacob Petersen.