Folketælling fra 1921Hans Christian Hansen holdt tale ved Ravsted skoles 100 års jubilæum søndag den 10. december 2023. Desværre brugte Hans Christian kun stikord, men jeg (Jens-Aage Hansen) har sammen med Hans Christian, prøvet at gengive talen ud fra hukommelsen og stikordene:
Hans Christian startede med at ønske skolen TILLYKKE med jubilæet og fortalte at skolen, da den blev bygget, ”lå ensom på en bar mark”, så der er sket meget siden dengang. Skolebygningen var ikke Ravsteds første skole. Kirkens våbenhus fungerede i syttenhundredtallet som skole for de velstilledes børn. Eleverne sad på de murede bænke i siderne og der stod en stor kakkelovn i hjørnet bag indgangsdøren. Kakkelovnen blev fjernet først i nittenhundredtallet.
!923 blev lærer Christian Demuth ansat på Ravsted skole som førstelærer og sammen med hans kone Mette, fik de meget stor betydning for Ravsted skole og det kulturelle liv i Ravsted/Sønderjylland i årene efter Første Verdenskrig.
Jeg startede i skole 1946 og jeg glemmer aldrig min første skoledag. Jeg havde tit været i forsamlingshuset, men aldrig ovre i skolen. Da min mor og jeg trådte ind af døren, havde jeg aldrig set så lang en gang.
På den ene side hang der billeder af kongerækken og på den anden side hang knagerækken med skoreol nedenunder til pusser/skiftesko. Jeg var meget benovet ved hele situationen. Ude i skolegården var der en sekskantet toiletbygning, den ene side var til piger den anden til drenge. Der var ingen varme i bygningen, så om vinteren var der utrolig koldt derude. Midt på pladsen stod flagstangen.
Jeg blev virkelig glad for at gå i skole. Dengang gik vi også i skole om lørdagen. Her var mange kammerater og en helt ny verden åbnede sig. Der var to klasseværelser: store og lille klasse.
Jeg husker vi havde en rigtig sød pige i skolen, som hed Tudde. Hende ville jeg gerne have haft som kæreste, men fik afslag: ”hun ville ikke være kæreste med en, som cyklede på en gammel damecykel.
Førstelæreren hed Johansen og derudover var der frøken Vodder og en lære,r som hed Bork. Der var disciplin,” kæft, trit og retning”, hørte til dagens orden.
Skrivepapir var en mangelvare og vi skrev på begge sider af papiret. Vi skrev med blæk og blækhuset var anbragt øverst i skrivepulten.
Vi havde en dreng i klassen, som bestemt ikke var den nemmeste elev. Han hed Johannes, eller bare ”Hannis”. En dag havde han spildt blæk ved siden af papiret.
Han råbte op til frøken Vodder om han måtte låne en klud. Frøken Vodder kastede så tavlekluden ned til ham. Hannis tørrede blækket op og mente at, hvis hun kunne kaste kluden ned til ham, kunne han vel også kaste den tilbage, - med det resultat at kluden ramte hendes blækhus. Blækhuset væltede og sprøjtede ud over kateter og - frøken Vodder. Frøken Vodder blev godt nok gal og Hannis fik en ved siden af hovedet og blev sendt uden for døren.
Frøken Vodder forsvandt op i sin lejlighed og vi så hende ikke næste dag. Det tager sin tid at fjerne blæk.
Nu da vi er ved Hannis, husker jeg en anden episode: Hannis havde været ulydig. Frøken Vodder tog ham om livet og puttede lille Hannis ned i den lange kasse med landkort og pigernes håndarbejdes ting, som stod nederst i klassen. Hun satte sig solidt på låget og troede at nu var der ro. Men Hannis fandt en strikkepind nede på bunden og da der var en revne i låget, kunne han tydelig se, hvor Frøken Vodders mås var. Hannis stak med fuld kraft strikkepinden op, med det resultat at frøken Vodder gav et højt vræl. Hannis blev sendt op til lærer Johansen og Frøken Vodder forsvandt igen op i sin lejlighed, for at finde ud af, ”hvor stor skade der var sket”.
Lærer Johansen havde op til flere piber liggende foran på kateteret. Hen på formiddagen blev duksen sendt over i privaten efter dagens avis. Derefter tændte han piben og satte sig til rette med begge ben oppe på katederet og så ville han ikke forstyrres, - nu gjaldt det dagens avis.
Skolens sportsplads stødte op til den Hvide skoles legeplads, hvor de tyske elever gik i skole. forholdet mellem de danske og tyske børn var indimellem lidt anstrengt og om vinteren røg det mange sne boldte og andet fra den ene til den anden legeplads.
I 1974 blev jeg ansat som pedel på Ravsted skole. Årslønnen var 44.000 kroner.
Aftentillæg og sådan noget kendte man ikke den gang, men jeg var godt tilfreds.
Skolen gik til og med syvende klasse og havde 144 elever.
Hilda Jensen og Anni Damefrisør (Lassen) var ansat som rengøringsassistenter. De startede i hver sin ende af skolen med en gulvklud og en blikspand. Det chokerede mig at de lå på knæ, det var en af de første ting jeg fik ændret.
Jeg husker tydeligt skolens 50 års jubilæum i 1973, hvor Mette Demuth deltog.
Hun havde til lejligheden skrevet et lille festskrift om de 16 år, hvor hun sammen med sin mand virkede i Ravsted. Skriftet kan læses her på siden under erindringer eller på Ravsted lokalarkiv som har det liggende.
I de 25 dejlige år, hvor jeg arbejdede som pedel her på Ravsted skole, ”har jeg slidt fire skoleinspektører op”.
Med ønsket om at vi må beholde vores skole i mange år endnu, vil jeg slutte af med de ord, som Ravsted skole gennem årene har stået for:
