Fortalt af Petra Hansen, født i Lille Knivsig 1908.

Mine forældre Anna og Andreas Andersen kom til Knivsig i 1904, da de købte gården af Peter Blom. Jeg er den tredie ud af en børneflok på syv. Min barndom blev selvfølgelig meget præget af, at min far blev indkaldt til krigen 1914-18. Han faldt i Chauny i Frankrig den 14.06.1915. Det var mine ældre søstre, som hørte "nyheden" oppe i skolen, og jeg husker stadig, da de kom ind i stalden, hvor mor sad og malkede. De sagde:"Mamma, i skolen siger de, at far er død". Mor blev helt bleg, smed mælkespanden og løb grædende ind.

Med hjælp fra en kaseret gammel soldat fra Meklenburg/Schverin ved navn Heinrich Drevers drev mor gården videre. Drevers var oprindelig brødkusk og havde ikke meget kendskab til landbrug, men han gjorde sit bedste. Frem for alt var han god mod os børn. Jeg husker tydeligt, at hans søn lavede et dukkehus med møbler til os, det havde vi meget glæde af.

Andreas Andersen's, Lille Knivsigvej 11 (Nu Chr. Hansen).

Vi gik til skole i Ravsted, og jeg vil nu prøve at beskrive de huse og familier, som vi kom forbi.

Lige ovre på den anden side af vejen lå en gård. Dér boede Anton Iversen's. De havde også 6-7 børn. De solgte dog gården til Terp, og senere kom også Eli og Lisbeth Bindzus. Lisbeth var en ualmindelig god kone, og hun var meget glad for børn. Selv fødte hun inden for to år syv børn; to gange tvillinger og én gang trillinger. Så vidt jeg husker, overlevede kun de fire.

Anton Iversen's, Lille Knivsigvej 22 (Nu Egon Schrøder).

Det næste hus, vi kom til, lå på venstre side. Der boede Katrine og Jes Petersen. Han blev nu altid kaldt Jes Krarup, selvom det i hans øre lød som et skældsord. Jes havde en stor pukkel på ryggen. Katrine og Jes havde fem piger og en dreng. Pigerne stod altid klar ude ved vejen, så vi kunne følges af.

Jes Krarup's Lille Knivsigvej 12 (Nu Vilhelm Bindzus).

Cyklen som står op ad porten tilhørte fotografen (Hyldtoft).

Vi følger nu vejen hen forbi "æ hye". Højen var dengang meget højere end idag, og vi var rigtig på hjemmebane, når læreren i skolen fortalte om "æ Hühnengrab in Knifzig", den blev altid kædet sammen med "Die Burg von Høgsholt".

Så kom vi hen til Peter Schrøder's ejendom. Konen i huset hed Maren, men hun døde tidligt. Peter giftede sig senere med Lene og fik med femten års mellemrum to sønner - Berthel og Peter Christian.

Peter Schrøder.s, Lille Knivsigvej 6 (Nu Johan Schrøder).

Gården er bygget i 1857, og den havde plads til 5-6 køer. Der hørte 30 tdr. land til. I de dårlige tider i 30'erne tog Peter Schrøder rundt fra marked til marked for at sælge syv halvandetårskreaturer. Først prøvede han Hellevad, så i Ravsted, men først i Bolderslev lykkedes det ham at afhænde hele flokken til en samlet pris på 475 kroner.

Den næste gård vi kommer til er Andreas Lorensen's fødehjem, men da vi gik forbi boede Peter Petersen der. Han var meget "stam" og vi kaldte ham altid "Pecille". Det skyldtes, at hans kone hed Cille. Hun døde, men han giftede sig igen; med en der hed Cille.

Pecille's, Lille Knivsigvej 4 (Nu Erik Chrisensen).

Lige efter Pecille deler vejen sig i to, til venstre har vi "æ skase", men vi går nu lige ud og følger kirkestien mod Ravsted. Stien er ikke afhegnet, og vi er tit bange, når vi skal forbi Detlef's store heste.

Her støder så Misse Lund til vores efterhånden anseelige flok. Misse's mor hjælper hende over grøften, og giver hende så et knus. Det kunne vi nu godt nok ikke forstå, men vi blev enige om, at det nok var fordi, hun kom fra "Lundsgård".

Vi skulle over mange grøfter, men der var altid lagt brædder over og et sted var der ligefrem lavet et gelænder, som vi kunne holde ved.

Hvis vi var rigtig heldige, kom vi forbi en mark med gulerødder. Selvom det var forbudt at tage af dem, snød vi os til en enkelt.

På vejen hjem fra skole fulgtes vi ofte med Jens Lassen, Simon og Nis Boysen. De var dengang 10-12 år, men boede ikke hjemme længere, de havde plads på en gård i Hejsel. Vi piger nød meget deres selskab, skønt de var meget drilske alle tre. Når de blev for slemme sagde vi :"Simon, Jens og Nis - de ka' pis! fra u tæ innen, igennem æ linnen". Så var der ro et stykke tid.