Folketælling fra 1921Ringridning havde en stor plads i vores far, Jens Smejs liv. Jens var født i Højer 18. april 1907. Som fjorten årig kom han i lære som ”vogn og beslagsmed” hos sin bror Andreas Hansen, som var smed på Storegade 25 i Ravsted.
Her ses Stinne og Andreas foran smedjen sammen med en lærling ca. 1930
Sammen med vores mor overtog far smedjen i 1936. Allerede i løbet af sin læretid, blev han glad for og god til arbejdet med at sko heste. Han havde et ”godt tag på heste” og blev med tiden også en god rytter. Denne færdighed blev endnu bedre, da han som soldat, lå ved ”Kongens Artilleriregiment”, på Bådsmandsstræde kaserne i København, (det nuværende: Fristaden Christiania).
Jens Hansen på Bådsmandsstræde Kaserne 1928
Sammen med jagt blev ringridningen en stor del af min fars fritidsliv.
Far havde en god hukommelse og fortalte mig engang, hvordan ringridningen startede i Ravsted. Jeg har suppleret med materiale fra Ravsted ringriderforenings protokoller, som ligger i Ravsted lokalhistorisk arkiv. (Desværre har jeg ikke kunnet finde ret meget materiale fra henholdsvis den tyske og den internationale forening).
Ravsteds første ringriderforening startede i 1925. Andreas Melchior fra Hyndingholm var formand og Hans Jensen Lundsgaard var kasserer. Sekretær og med i bestyrelsen, var desuden Broder Johansen Ravsted, han havde titel af ”næstformand”. (Broder Johansen sad i bestyrelsen frem til 1951.)
Ringriderpladsen lå bag ved ”Post Thomsens” hus på Ågade 3. Der blev redet både søndag og tirsdag. I alt blev der redet efter 40 ringe. Det kostede 3 kroner at ride med + 3 kroner for lån af lansen. Foreningen havde i starten ikke egne lanser, men lejede 20 lanser i Hellevad.
Om søndagen var der kun en præmie. Om tirsdagen var der 5 præmier. Kongepræmien måtte koste 25 kr. kronprinsepræmien 20 kr. prinsepræmien 15 kr. og de sidste to 11 og 9,50kr.
Så er der dækket op til ”kaffebord” i forsamlingshusets sal
Både søndag og tirsdag blev der sluttet af med bal i det nybyggede forsamlingshus, som også var skolens gymnastiksal. ”Det gik meget højtideligt for sig”. Ryttere, som ikke var gift, kunne invitere en ledsager med. Musikken til dansen blev leveret af ”markmanden”, Christian Hansen fra Øster Højst ”og så valsede man ellers rundt med den lange pibe under armen”.
Ved generalforsamlingen 16. maj blev det enstemmigt vedtaget at: ”dem som står i tyske foreninger” ikke kan blive optaget i Ravsted ringriderforening. På det tidspunkt var der 38 passive og 41 aktive medlemmer.
I 1926 købte foreningen 20 lanser a` 2 kr. Herefter var kasse- beholdningen 14,24 kr.
Samme år blev Nansen Petersen fra Busholm konge med i alt 11 ringe. Hesten han red på hed ”Jacob”, den havde tidligere tilhørt ”Doktor Ibland” fra Højer. Ibland havde brugt Jacob til at befordre sig til Ballum, hvor han havde konsultation en gang om ugen.
Kongepræmien var en ”nøgen ridesaddel”. Kongen skulle ved næste års ringridning, ride med en lanse, som var en meter længere end de almindelige lanser: ”kongelansen”.
1928 anskaffede foreningen 1 flag, 3 skærf og 5 vimpler hos ”Magasin du Nord” i København. Prisen var 41,15 kr.
1929 afholdt ringriderforeningen for første gang ”gåse og andespil” i Forsamlingshuset. Der blev spillet om to gæs, som, kostede 10kr. stykket, 7 ænder, som kostede 5kr. stykket og fem harer, som kostede 22 kr. i alt.
Året efter, i 1930 besluttede man på generalforsamlingen, hvordan foreningens vedtægter skulle være. Amdi Kjær fra Knivsig var ny formand. Andreas (smed) Hansen var sekretær. Han skrev Rabsted i stedet for Ravsted, selv om der på protokollen fra 1925 står Ravsted ringriderforening. Jeg nævner kun et par af paragrafferne her:
§1 Foreningens navn er ”Rabsted og Omegns Ringriderforening. Foreningen har sæde i Rabsted.
§2 Foreningens Formål er at afholde Ringridninger forbunden med Selskabelige Sammenkomster. Foreningen optager kun Medlemmer fra Sognet og Tilgrænsende Sogne, som ingen Selvstændig Forening har.
§6 Foreningens Medlemmer hæfter solidarisk for et eventuelt opstående Underskud.
§18 I Tilfælde af Foreningens ophævelse skal den forhåndenværende Formue bortskænkes i velgørende Øjemed, hvorfor Generalforsamlingen tager Bestemmelse.
Nyvalgt til bestyrelsen var det år Søren L. Sørensen fra ”æ Kurgaard”. Om Søren fortælles blandt andet, at han var inviteret til et meget fint sølvbryllup i København. Men hans tænder var meget dårlige, - så han måtte låne to hundrede kroner af Andreas smed, så han kunne få nye tænder inden Københavnerturen.
På generalforsamlingen blev det også besluttet at man kun kunne få kongetitlen e`n gang. Hvis årets konge også havde flest ringe ved det næste års ridning, kunne vedkommende ”kun” blive kronprins. Hvis han for tredje år i træk stadig var bedst, ville han få titel af prins. Samme år blev der afsat 10 kr. til børneforlystelser og der skulle også være et skydetelt på festpladsen.
Der var i årets løb kommet et forslag fra ”Den Internationale ringrider forening”, om en sammenlægning af de to foreninger. Forslaget blev i første omgang enstemmigt afslået. Senere blev der afholdt møde for at løse problemerne og man enedes så om, at det godt kunne lade sig gøre. Dagen før ringridningen, blev der dog af den internationale forening, slået plakater op, hvorpå der stod at: ”ryttere fra Ravsted danske forening ikke kunne få en af de første tre præmier, - og dermed blev det ikke til noget”. Den internationale forening holdt, lige som den tyske forening, til på marken bag mejeriet.
Ringridning på Søndertoft (hvor kælkebakken nu ligger). Far er på vej gennem galgen og Hans ”Post” Hansen skriver om ringen bliver taget, eller om det er en forbier.
I 1933 var der kommet ”et andragende fra drengene om at ride med til hest. Forslaget blev godtaget, drengene skulle betale 2kr. i ridepenge”.
I 1935 skulle der laves en ”servitutændring”. Ved en afstemning blev det besluttet med 35 stemmer, mod 3 ugyldige og 7 blanke stemmer at ingen af foreningens medlemmer kunne deltage i andre af sognets ringridninger.
Det blev også enstemmigt vedtaget at: ”indbyde de ældre Ryttere, som har været med ved Foreningens start, på grund af 10 Aars Jubilæum 1935”.
”Ved et den 20 februar 1937 afholdt bestyrelses møde, hos Klaus Nørgaard i Korup, blev det enstemmigt vedtaget at afholde Generalforsamling Søndag den 28. ds, med Filmforestilling eller Oplæsning af Lærer Demuths. I tilfælde af Oplæsning, blev det vedtaget at tage Lassens Orkester fra Tønder til at spille til Dans”.
På generalforsamlingen, samme år, blev Søren L. Sørensen valgt som ny formand.
I 1939 blev det foreslået 5kr. i leje for skydeteltet til Idrætsforeningen. Andreas Hansen fik til opgave at købe 2 luftgeværer. Til gengæld blev det overdraget Søren Sørensen at sørge for en Finlandsfilm fra ”det unge grænseværn”. Overskuddet går til Finland. I andet tilfælde skulle der forespørges Clausen Broager om en film.
Foreningens fastsatte ringriderfest, som var bestemt til 9. og 11. juni 1940 er på grund af krigstilstanden, udsat ind til videre.
Senere blev det besluttet at afholde ringridningen 1. september, hvis der var mindst 25 ryttere tilmeldt.
Afholdt bestyrelsesmøde hos Poul Bayer Fogderup den 10. Januar 1941:
”Da vi er bleven tilbudt Kongefilmen fra Broager, blev det besluttet at invitere foredragsforeningen og Dansk Samfund til denne aften. Entre 1kr. (den 22.-1-41)”
”På generalforsamlingen den 20. februar 1944, - med filmforevisning, blev der besluttet at bestille 30 lanser og leje et skydetelt til ringridningen. Det vedtages også at støtte basaren i forsamlingshuset med en gave for ca. 100kr”.
I stedet for skiveskydning vedtages at anskaffe bolde og dåser til boldkast, samt pile til pilekast og ringe til ringkast.
Ud over ringridning besluttedes det i 1945 at, ”afholde en Fastelavnsfest med Sang af Rabsted Sangforening, Kaffebord og efterfølgende Bal den 10 eller den 11. februar”.
På et bestyrelsesmøde 11. januar 1947, blev det besluttet at gå i gang med ”dilettantforestilling, som agtes afholdt den 7. og 9. marts 1947 med generalprøve fredag den 7. eftermiddag kl14”.
Det blev også besluttet: ”at drenge ikke mere kan ride med til ringridning ved drengene. Straks de er konfirmeret, kan de så ride med ved de voksne”.
I 1948 blev der på bestyrelsesmødet hos Broder Johansen drøftet om der var interesse for at afholde ”pokalringridning”: Der var stor stemning for at foranstalte en sådan”. Der blev nedsat et udvalg til at arrangere pokalringridningen. Udvalget bestod af Formanden Hans Jensen, Smed Johannes Hansen Fogderup, Broder Johansen og Jens Hansen.
Pokalringridningen bestod af otte ryttere fra henholdsvis Bylderup, Øster Højst og Ravsted. Det hold, som samlet havde taget flest ringe vandt. Vollerup skulle også have været med, men det kunne deltagerne fra Ravsted ikke gå med til, for som de sagde: ”så får VI -ingen præmie.”
På et bestyrelsesmøde i 1949 blev det besluttet at prisen på ”bal tegn” til ringriderfesten søndag aften skulle være 2kr. for herrer og 1 kr. for damer. ”Bal tegn” tirsdag aften var gratis for ryttere. Ægtepar skulle betale 2kr for at deltage.
På generalforsamlingen afholdt 3. marts 1950, blev det besluttet at afholde ”25års jubilæums ringridning” den 11. og 13. juni:
De, som har været formand for foreningen i tidens løb, skal inviteres til at deltage i jubilæumsringriderfesten.
Der blev endvidere vedtaget at begynde ringridningen tirsdag den 13. juni kl. 12 og afslutte med fællesspisning kl. 19.
Festudvalget kom til at bestå af: bestyrelsen med damer, samt Hans Hansen, Andreas Hansen, Christian Hyldtoft, Berthel Schrøder, M. P. Johansen, Jørgen Petersen og Hans Schack.
Ringrider optog på Storegade
I 1951 blev: ”Jens Hansen valgt til næstformand i stedet for Broder Johansen og det blev bestemt at han skulle ordne festen i år, da formanden ønskede sig fri”. Samme år skulle afholdes gåsespil den 4. november i forsamlingsgården, hvis der kunne fås tilladelse til det på grund af mund og klovsyge. Det blev også vedtaget at årets vinterfest skulle afholdes engang først i februar 1952, med det: ”Svenske orkester fra Stockholm”? Der skal betales 2½ kr. for adgangstegn. Jens Hansen bestiller orkesteret. Foreningen holdt bestyrelsesmøde hos Christian Clausen i Knivsig, hvor det blev besluttet at: de ryttere der ikke rider med første dag (søndag) og rider med andre steder i stedet for, ikke kan komme i betragtning til de første 3 præmier. Det blev ligeledes besluttet at anskaffe 15 nye lanser (store), samt 5 drengelanser hos W. Kirsten og anskaffe 10-15 huer hos Jørgen Rudebeck.
Hans Jensen senior stoppede som ringriderforeningens formand i 1955. Jens Hansen tog over og var formand frem til 1966, hvor han blev afløst af Hans Jensen junior.
Udover at far deltog i ringridningen i Ravsted, agerede han også ”ritmester”, både her i Ravsted og i flere naboforeninger.
Dette var nogle af vores far, Jens Smejs erindringer fra Ravsted og omegns ringriderforenings første 50 år. Frit fortolket, tilsat små anekdoter og datidens talemåder, fundet i foreningens protokoller. Jeg kan lige tilføje at der i nitten hundred og halvtredserne og nogle år frem også var en cykelringriderforening i Ravsted. Foreningen holdt til ”omkring Tjellesens kro”, hvor der i gården ud mod kirkepladsen var opsat skydetelt og boldkast til den årlige ringridning. Galgen var sat op ude på kirkepladsen ind mod Steenholdts gård. Min bror Fritz, som dengang var 13 -14 år, deltog og han var god til at ”snuppe ringen”, men selv om han havde flest ringe, var det blandt de voksne deltagere at ”Kongen” skulle findes. Det syntes han selvfølgelig var meget ”uretfærdigt”.
Jens-Aage Aakjer Hansen
