Lidt om Aakjer slægten i Ravsted sogn.

Aakjer slægten i Ravsted stammer fra Stenderup ved Øster Lindet. De ældste kendte led er Hans Sørensen Aakjer og Hanna født Hansen. Hvornår Hans var født, vides ikke, men Hanna var født i 1741 og hun døde den 28. april 1827.

Deres søn, skomager og landmand, Jesper Hansen Aakjer bliver født midsommer 1780 og han dør i Ravsted den 3. februar 1854. Den 7. november 1807, gifter Jesper sig med Anna Christine Jørgens (Jørgen Johansens datter), født den 8. marts 1783. Anna Christine dør den 15. januar 1852.

Parret bosætter sig på Skolegade 3, som de har købt af enken Bothilde Sørens. Her får de otte børn, seks piger og to drenge. Det er parrets to sønner: Jørgen og Hans, som vi vil følge.

 

Jørgen Aakjer og nogle af hans efterkommere.

Jørgen Aakjer blev født den 7. september 1810.

Christian Hansen fra Korup fortæller i sine erindringer 1880 – 1890, følgende om Jørgen Aakjer:

»Dengang jeg var dreng, boede Jørgen Aakjer og Hanne Marie på Korup Markvej 1. Dengang var der en del mere jord til ejendommen og jorden, som hører til nu, er ikke den samme som dengang. Jørgen holdt en mager hest og fire køer.

Korup Markvej 1

Jørgen var tandudtrækker og ”mirakeldoktor”. Han har trukket mange tænder ud. Mor har fortalt at hun var der en formiddag for at få en tand ud. Om eftermiddagen måtte hun afsted igen, med en tand i den anden side af munden. Men Jørgen var henne på marken syd for Hvidhøjgaard, så Hanne Marie gav mor tangen med og så gik hun ud til Jørgen. Mor lagde sig i grøftekanten og han satte et knæ på hendes bryst og trak tanden ud.

Da jeg var omkring ti år, fik jeg en stor vorte på venstre hånds pegefinger. Efter forud truffen aftale, skulle jeg komme ind til Jørgen en dag efter skoletid. Det var meget spændende. Jeg kom ind og rakte fingeren frem. Jeg var temmelig benovet. Der måtte naturligvis hverken tales eller smiles. Jørgen tog et løg frem og skar det i fire dele og gjorde korsets tegn over vorten med løgstykkerne. Læberne bevægede sig lydløst og så pegede han hen mod døren og så gik jeg. Uden for døren stod en stor skare fra skolen, som var nysgerrige og enkelte havde været bange for, at jeg slet ikke kom ud igen. Efter to – tre uger var vorten pludselig forsvundet.

Åreladning foretog Jørgen også. Jernet var fuld af ”grov rust”, så det er mærkeligt at ingen har fået blodforgiftning. Jeg kan huske at han engang var ude at årelade mor. Jørgen fangede også blodigler og brugte dem på blodrige folk.

Jeg husker ganske tydelig en ”Pers dag” (den 22. februar), hvor Jørgen kom omme fra marken med et stykke reb i hånden. Jørgen spurgte efter far, gik ind i loen og slog rebet om ham. Far måtte så byde ham ind på en punch.

Jørgen Aakjer solgte i 1888 al jord plus beslag og stalden til nedrivning. Da Stinnes mand så forulykkede ved kornindkøring i Røllum, flyttede hun hjem til forældrene i Korup. Hanne Marie og Jørgen kunne fejre guldbryllup den 3. maj 1892. Aakjer var tysk.«

 

Som Christian Hansen fortæller, er Jørgen landmand i Korup og han gifter sig med Hanne Marie Andresen fra Wahlsbüll den 3. maj 1842. Hun var født den 18. januar 1815 og hun dør 5. maj 1912, 97 år gammel.

De sidste år boede hun sammen med sønnen Hans Christian i Marie Boysens hus på Skolegade 6 i Ravsted, hvor der dengang var tre lejligheder.

 

På billedet ses Hanne Marie sammen datteren Johanne C. Daniel og hendes datter og barnebarn

Parret får seks børn. Den ældste søn Jes Peter, født den 2. maj 1843, drukner i en grøft hos gårdmand Christen Hansen i Mårbæk den 16. oktober 1857, kun 14 år gammel. Deres anden søn Hans Christian Aakjer, født den 25. januar 1853, prøver lykken som guldgraver i Argentina, men vender tilbage til Danmark og dør den 7. juni 1941 på plejehjemmet i Højer, men han bliver begravet i Ravsted. Den ældste datter Anne Marie bliver gift Hynding og bor i Sottrup. Johanne C. bliver gift Daniel og bor i Flensborg.

Datteren Anne Kjestine (Stinne) gifter sig i 1875 med Peter Andersen fra ”Baggersholm” i Jelling sogn, hvor han var født den 13. april 1841.

Herunder ses Anne Kjestine Aakjer og Peter Andersen

Efter først at have boet i Korup, bliver Peter ”Økonom” på fattiggården i Cassøe. Senere forpagter parret en landbrugsejendom i Røllum. I en alder af 51 og et halvt år dør Peter ved et ulykkestilfælde: i kirkebogen står: ”idet hesten løb løbsk med et læs korn og vognen gik over ham. Han døde efter ca. 8 timers forløb”.

På billedet ses de to drenge Jørgen Aakjer Andersen og Andreas Andersen

Anne Kjestine og de to sønner, Jørgen Aakjer Andersen på 17 år og Andreas Andersen på 15 år, flytter tilbage til forældrene i Korup.

Jørgen bosætter sig i Rødekro og Andreas arbejder som mejerist og han gifter sig den 10. oktober 1905 i Havnbjerg kirke med Anne Christine Bonde, som er ”mejerske”.

Her ses Anne Christine Bonde og Andreas Andersen

Parret bosætter sig i Lille Knivsig, hvor de har købt en ejendom.

Lille Knivsigvej 11

I en alder af 37 år bliver Andreas Andersen indkaldt til tysk krigstjeneste. Han ender ved fronten i Nordfrankrig. Hjemme på gården får Anne Christine hjælp af en tysk krigsinvalid. Manden var uddannet snedker/tømrer? og havde ikke før beskæftiget sig med landbrug. Fysisk var han heller ikke stærk, men han gjorde sit bedste. Han lavede et dukkehus med møbler til pigerne, som de var vældig glade for.

Andreas var hjemme på orlov kort tid inden han faldt og datteren Petras eneste minde om sin far var, at han havde sagt til hende, at hun skulle passe på, at hun ikke faldt ned, når hun kravlede på rækværket i stalden.

Her ses Andreas, over den hvide pil, i skyttegraven i Frankrig

Anne Christine får budskabet om Andreas’ død den 16. juni 1915 gennem de to ældste døtre, Christine 9 år og Dora 8 år, som hører om faderens død ved skolekammeraterne. Det fortælles at præsten ikke havde kræfter til at overbringe det tunge budskab til enken og børnene. Foruden Anne Christine, som er gravid, efterlader Andreas seks børn.

 

Christine født 8. november 1905. Dora født 7. december 1906. Petra født 14. april 1908. Marie født 24. august 1909. Peter født 21. september 1911. Olga født 29. april 1913. (Olga dør den 20. marts 1915 i en alder af næsten to år gammel). Anni Olga bliver født 5. marts 1915.

Christine gifter sig med Jens P. Hansen og de overtager gården i Lille Knivsig. Dora gifter sig med Christian Hansen (Lendemark). Petra gifter sig med Jens M. Hansen (Ravsted). Marie gifter sig med Peter Schack og emigrerer til USA. Peter gifter sig med Nicoline og bosætter sig i Gårdeby ved Tinglev. Anni Olga bliver gift med Johannes Hansen (Fogderup).

 

Hans Aakjer og nogle af hans efterkommere.

Hans Aakjer blev født den 11. januar 1816 og han ernærer sig, lige som sin far, Jesper Aakjer, som træskomager og kådner i Ravsted. Hans gifter sig den 2. maj 1844 med Cathrine Matzen fra Sønderborg. Hun var født den 25. december 1821 og døde i Ravsted den 20. maj 1903.

Cathrine og Hans Aakjer

Parret får seks børn. Jesper Hansen Aakjer født 31. januar 1846 er den ældste. Jesper giftede sig med Cathrina Maria Hinrichsen, som var født 10. januar 1850 i Medelby.

Cathrina og Jesper Aakjer

Jesper og Cathrina drev ”æ svingård”, som lå, hvor mejeriets stuehus nu ligger. Sammen fik de otte børn, først fire piger. Datteren Johanna Maria blev født 13. oktober 1873 og døde i november 1919. Johanna Maria blev gift med skrædder Hans Peter Schmidt (Ravsted). De får tre døtre: Cathrine, Louise og Christine. Christine gifter sig med Andreas Johansen (Strandelhjørn) og de overtager huset på Storegade og sammen får de sønnen Hans Peter.

 

Skrædderfamiliens hus på Storegade i Ravsted

Efter pigerne fik Catharina: Hans født 1884, Hans født 1885, Hans født 1887. Alle tre døde efter få dage. Først den fjerde Hans, født den 23. april 1890, fik de lov til at beholde. Hans starter i Ravsted Skole den 1. maj 1895 og den 7. april 1906 afslutter han skolegangen for at blive konfirmeret.

Den gamle skole i Ravsted som blev revet ned omkring 1906.

Herunder ses Hans Aakjers afgangsbevis fra skolen i Ravsted:

 

Hans arbejder ved landbruget og får blandt anden plads hos familien Andersen ”Fogderup kro”. I Fogderup bliver Hans gode venner med Jes Kjer og de holder kontakten gennem de næste mange år.

Om sin soldatertid fortæller Hans Aakjer:

»Jeg blev indkaldt som rekrut den 16. oktober 1912 i Flensborg ved 86. Regiment. Det var lidt mærkeligt, for de fleste her fra Nordslesvig kom ellers til Øst Preusen. Nogle af dem, var slet ikke hjemme på orlov hele deres soldatertid. Både fordi det var for langt og fordi de ikke havde råd til det. I Flensborg lå der så til gengæld mange polakker.

Til sidst i min soldatertid blev jeg oppasser for en major ved navn:” Von Gelhorn” i Flensborg.«

Hans Aakjer, som var oppasser for major Von Gelhorn

»Jeg skulle have været hjemsendt i september 1914, men så brød krigen ud den 1. august 1914. Straks rejste majoren og jeg fra Flensborg til Belgien og Frankrig. Omkring den 10. september blev Von Gelhorn såret. Jeg havde hans bagage og skulle så prøve at finde ham. Først rejste jeg fra Schatatery til Scha ?? den rejse foretog jeg med vogn, forspændt stude. Jeg var flere steder men, hver gang jeg kom til et sted, blev der sagt at han var ført et andet sted hen. Den 20. september kom jeg til Køln, men der var han også rejst fra. Så ringede jeg til hans hjem i Flensborg og der fik jeg at vide at han var rejst til Liege. Men da jeg kom dertil, var han rejst til Hamborg. Sidst i oktober ankom jeg til Hamborg og traf ham der.

Han boede hos sine svigerforældre i ”Frauntal 15” og der kom jeg også til at bo og der havde jeg gode dage. Men så en dag først i december, fortalte majoren at jeg ikke kunne blive længere. Han havde gjort alt, hvad han kunne for at jeg kunne blive, men nu skulle jeg melde mig ved mit regiment. Majoren gav mig et otte dages orlovspas inden jeg forlod ham.

Jeg meldte mig hos mit regiment i Flensborg. Der var en feldvebel på kontoret, jeg viste ham mit orlovspas, men han sagde at det var meget bedre at jeg kom til fronten end på orlov, så der røg den orlov. Jeg skulle bare have rejst på orlov først, inden jeg meldte mig.

Jeg rejste så til fronten i Frankrig og fandt mit regiment lidt før jul. Men de fleste af mine gamle kammerater var faldne. Regimentet lå ved en by ved navn Noyon og julen holdt jeg i byen St. Paul. Mellem jul og nytår afløste vi en mørk aften dem, som lå i skyttegravene. Det var første gang jeg var i ”første Linie”. Vi var i skyttegravene fjorten dage ad gangen, og så otte dage i hvilestilling. Hvilestillingen lå gerne tre til fire kilometer bag ved forreste linje. Mellem os og de Franske skyttegrave, var der steder, hvor afstanden mellem os kun var tredive meter.«

Hans Aakjer står bagerst til højre

»Den 6. juni 1915 angreb ”de sorte”. Frankrig havde mange soldater fra deres kolonier i Afrika. De angreb med dødsforagt. De kunne komme krybende og myrde forposterne med deres knive, som de havde i støvleskafterne.

Om morgenen den 16. juni 1915 blev vi så overrumplet af franskmændene. Jeg var nede i en understand og der smed de en håndgranat ned, som eksploderede. Jeg blev ikke såret, men en splint traf min støvlesål.«

 

Hans’ grandfætter, Andreas Andersen, faldt ved Puisalaine samme dag. Dræbt af skud i halsen og bughulen.

Hans Aakjers ”indskrivningsbog” fra sit franske krigsfangenskab 1915 – 19.

»Den dag kom jeg i fransk fangenskab i det sydlige Frankrig. Jeg kom først hjem derfra 1919. Ankom den 1. juni 1919 med ”St. Thomas” til Aarhus, som sejlede fra Dunkerque til Hull og tog sønderjyder med derfra også.«

 

Herunder ses Hans Aakjers ”løsladelsesdokument

 

I august 1924 blev Hans Aakjer forlovet med Christine Johansen og de bliver gift i Bevtoft kirke den 8. april 1925.

 

Herunder ses en forlovelseshilsen fra Familien Kjer i Fogderup

Parret køber en landbrugsejendom i Sønder Ønlev og de får fem børn: Jesper Hansen Aakjer 1926, Peter Johansen Aakjer 1927, Nis Petersen Aakjer 1928, Katrina Maria Aakjer 1931 og Marinus Aakjer 1934.

Jesper Hansen Aakjer dør som 9-årig og ingen af de andre søskende stifter familie. Katrina (Tinne) er den eneste, som er tilbage af den gren af Aakjer slægten. Hans Aakjer dør i Løgumkloster 7. februar 1973 i en alder af 82 år.

 

Jeg skylder Tinne stor tak for billeder og andet materiale til artiklen.

 

 

Ravsted, september 2020

Jens-Aage Aakjer Hansen.