Min barndomsby 1890-1900

Fortalt af Andreas Lorenzen den 6. februar 1957

Vi leger syd for byen omtrent der, hvor vejen fra Hornse munder  ud i vejen som kommer fra Bredevad. Med denne sti kommer huslæreren fra Hornsegård gående. Det er Peter Jepsen fra Vollerup, han vil op i kirken for at øve sig i orgelspil og så skal jeg med ham for at træde bælgen.

Vejen er en sandvej som vejene dengang var med grøfter på begge sider. Det første hus vi kommer til ligger på højre side og er Adolf Jacobsen`s. Lidt længere fremme på venstre side kommer ”æ drejers” hus. Drejeren var blind og gik altid med en lang stok i hånden som han følte sig frem med. Omtrent overfor ligger Jes Peter Lassens hus.

Herfra løber vi fra den ene vejgrøft til den anden til vi kommer hen til møllen og så har vi ingen huse på den side af vejen før vi kommer ned til præstegården. Over møllepladsen går der en sti bag om  møllen og videre ad  Høgsholt til.

Nu kommer vi ingen huse til førend vi er forbi ”æ sønderløkvej”. Så får vi på venstre side æ dyrlæges. Han hed Asmussen og kørte altid i en gig med en skimle hest for. Ved siden af dyrlægens lå Lorenz S`jensen`s   og ved siden deraf ”æ smej” Fidde Johansen. Smedien lå med enden helt ud til vejen. Over for Havstedvejen lå en gård også med enden helt ud til vejen og der boede Hans Bojsen. På husenden var der en stor tavle fastgjort hvorpå byens navn  m/mere var malet (hvor mon den er blevet af?) Et stykke henne ad Havstedvej lå en gård som dengang var forpagtet af Jes Peter. Den tilhørte Jørn Steenholdt, og et stykke længere ude lå ”æ grünmølles”. Så var der ikke flere huse derudefter.

Da vi kommer op til vejen ved Bøjsens kommer der noget langs med vejen, hvad er det dog for noget? Der er en som sidder højt oppe på et stort hjul, som er forbunden med et lille hjul bagved og han bevæger benene op og ned og så drejer hjulene rundt og bevæger sig fremad med i stor fart. Vi har aldrig kendt magen, det var den første væltepeter vi har set.

Men vi må videre og kommer hen til Grejsens hus ”æ posthus”. Dengang gik vejen lige op mod huset. Lidt længere henne ligger gadekæret på højre side af vejen og deri flyder nogle vogne  som skal vaskes og vi skal prøve at bunde (soppe) og skal prøve at sejle på vognsiderne. Lige over for ligger Thomas Thomsens gård med stuehuset ud mod vejen og stalden mod vest og med to længer mod nord, og her går som den dag i dag et stort spor ned til Jørgen Petersens gård ”Sønderballe”. Han blev opkaldt efter sin fødeø ”Fynbo”. Og her forbi langs med åen gik der en sti ned til  den første skøtte. Deri badede vi altid om sommeren og det ku fejle at vi kom ud i hullet med tøjet på og så var det ikke så glant at komme hjem til mor. Vi kommer op til vejen og går over broen langs vejen , som dengang gik et stykke inde i haven ved slagterens nye hus og vi kommer hen til hvor vejen deler sig lige over for Søren Thomsen kro og gård. Vi går til højre og kikker lidt bange efter Sørens store gale hund, men vi kommer godt forbi og kan gå lige ind i præstegården til Pastor Jessen efter en biblioteksbog. Præstegårdshaven var dengang for os en stor skov. Derinde fik vi lov til at lege når vi på en fastsat dag bragte brød og smør, (tiende) til præsten, og så var der mange æbler i haven, som vi måtte spise af, men kun af dem som var falden ned. Men når der ikke var nok nedfalden så forstod vi jo at hjælpe lidt til når opsynet ikke så det.

Men vi må videre og så går vi op på diget med de store kastanietræer og klatrer lidt i dem. Derefter kommer vi forbi Soffi Putz`s hus som lå med den ene ende helt ud til vejen og med en længe i vinkel mod syd. Lidt længere henne kommer vi til Peter Tjellesen`s kro og butik og på den anden side ligger Marie Boisen`s hus som før havde været kro, og så er vi på kirkepladsen eller markedspladsen, hvor Jørn Steenholdt`s gård ligger ud til og med den store skov bag ved. Vi går tværs over over pladsen forbi sprøjtehuset og hører ”skælden og brummen” derinde fra. Det er en boss som gendarmen har låst inde indtil han får ham kørt til Løgumkloster. Vi er lidt bange for at gå  forbi for tænk, hvis han nu er så gal at han sprænger døren, så får vi vist tærsk.

Vi kommer godt forbi og videre forbi ”æ jules” ( Kirsten ) og langs med kirkegårdsmuren hen til skolen . det er en to-klasset skole som ligger halvvejs inde på kirkegården syd – nord . På hver side af forstuen er klasserne, til syd ”æ lille skol” og mod nord ”æ store skol” . For enden af forstuen går trappen op til andenlærerens lejlighed. Dengang havde vi Degn Petersen og Skolemester Iwersen. Legepladsen var mellem skolen, stalden og degneboligen. Fra legepladsen gik der en sti hen til ”høker Iwersen” . Her købte vi grifler og tavler og når man havde været så heldig at få en to-penning købte vi bom eller studenterhavre i to poser. Engang var det uhyggeligt at  komme der, for da havde en kommis skudt sig oppe på sit kammer. Ligeledes gik der en sti forbi degnehuset mod nord som kom ud på vejen ved Poul Jensen`s gård (Schack) . Vi må op på kirkepladsen og hen til Kalles kro.

Kalle Cornelsen var kommuneforstander ( æ tyk borgmester ) . Mellem begge kroer gik ”æ stoe sti” hen til ”æ bækker” og videre forbi de samme huse som ligger der endnu, på højre side lå der ingen huse. I det hus som nu tilhører Hans Lassen boede ”æ refler” . Reberbanen var indrettet langs i haven ud mod stien . Der kunne vi så gå og se når han lavede reb. Det sidste hus var ”æ urmagers”. Han var fotograf, så her kunne man blive ”aftejn”, han var også tandudtrækker.

Herfra gik der en sti mod nord som mundede ud på vejen ved Nørremark og en gren deraf gik tværs over mod vest til ”Evalds gård” (Hans Jensen). Vi går videre til venstre og kommer hen til ”æ skræders” Peter Krichau. Ham var jeg bange for, for han havde fået en hårklippemaskine og jeg forestillede mig noget farligt noget. Han kunne jo klippe hovedet af derved, nej så hellere la Mor klippe håret.

 Her må vi blive lidt , for i marken overfor er der noget at se . En del mænd står opstillet i geled og de har uniform på og solen lyner i hjælmene. Det er det ”freiwillige feuerwehr” som Fidde smej er ”haupmann” for og han er ved at eksercere med sit mandskab . De skal som rigtige soldater lære at hilse på deres foresatte. Men også dette får en ende og vi bøjer af til venstre mod syd og på højre side har vi Thies Steenholdts gård og på venstre side Jes Heinsens, lidt længere henne Maj Kathrins hus. Hun er så rig så rig. På højre side ligger en stor gård (L. Paulsen) og på den anden side lidt længere henne det lille hus af Andreas Martensens. Så er vi ved Betty`s  gård. På højre side har vi mejeriet og herfra løber spildevandet over vejen og ned i mejen overfor der, hvor nu skomageren bor. Ved siden af mejeriet ligger en gård og her bor Jesper Aakjer og ved siden af en gård, hvor Store Carsten bor. Så drejer vi til venstre og på højre side har vi Herligs butik og kro og lidt derfra ved strømvejen ligger Christian Outzens hus. videre på højre side ligger Oldemor Ingeborgs hus, her går en bred sti ned mod åen og her ligger slagter Thomas Johansens gård og der er lige ild i taget og vi stiller os i rækken ned mod åen og giver spande med vand fra mand til mand hen til sprøjten og det lykkes at slukke branden så kun et stykke af taget er brændt.

Vi går op til vejen og går videre mod øst og har på venstre side gammel Per smejs smedie og hus. Smedien blev senere ombygget til beboelse af lille Andreas snerke og indhuset blev  Gendarmbolig for Harder. Så har vi ikke flere huse.

Det stykke vej fra Sørens til Herligs er vi ikke glade for at gå når det er mørk, for her kan vi træffe en stor sort hund hos hvem ilden står ud af munden på.

For enden af Søren Thomsens stald går der en sti hen til Soffi Putz`s og videre forbi  Peter Tjellesens have og her kan vi se når de spiller kegler for keglebanen går ud til stien. Stien går videre hen til bageren . Fra Soffi Putz hus går en arm hen til Thomas skrædders hus og op til vejen ved mejeriet. Den anden arm går videre hen til hjørnet af vejen ud for Herlig`s.

 De skønne ungdomsdav å ja,

Hvor er de læng læng sint.

Denne beskrivelse af Ravsted er brugt i bogen "Som vi husker det, Ravsted sogn i ord og billeder."