Korup 

Fortalt af Peter Beier og Petra Clausen.

Dette er en fortælling om hvordan Korup så ud i starten af 1900-tallet. Den er fortalt af Peter Beier, født i 1913, og er de minder, han har om sin tidlige barndom i "Østerbyen", samt hvad han har fået fortalt om husene og deres beboere. 

"Vesterbyen" er beskrevet af Petra Clausen, som er født på Aagård Korupmarkvej 12.

Hans Matthisen's, Højvangvej 3 (Nu Frank Petersen).

Frank og Johanne Petersen bor i nr. 3 på Højvangvej, et gulkalket hus, bygget af Peter og Hans Peter Damgård til indflytning i 1935. Da var der et par år tidligere kommet en ung familie, der havde tænkt sig at slå sig ned som købmandsfolk her i byen. Det var Hans og Karen Matthiesen med 3 børn: Hans, Ingrid og Niels. Det blev en gevinst for alle. Dels selvfølgelig fordi det var rart at have en "høker" i byen, men også for deres menneskeligheds skyld. Rare og venlige og fulde af musik og ægte humør.

Hans Matthiesen er død, men Karen Matthiesen lever stadig. Hun bor på Korupvej 23, som Hans Peter Dambård byggede på Korup's gamle sportsplads.

Hans Nørgaards, Højvangvej 4. (Nu Claus Nørgaard).

På Højvangvej 4 boede i min barndom Mette og Hans Nørgård. Hans Nørgård faldt i krigen og Julius Hansen fra Højvangvej 10 bestyrede gården.

Mette og Hans Nørgård fik to drenge, Claus og Peter. Claus overtog senere gården. Han blev gift med Tinne, der kom fra Mårbæk ved Bedsted. Claus Nørgård fik bygget et nyt stuehus på den anden side af vejen, hvor de stadig bor.

Peter Nørgård blev udlært murer og byggede Højvangvej 5, der har han boet siden med sin kone Martine. Mette Nørgård boede hos Peter og Martine næsten til sin død. Hun blev over 90 år. Mette Nørgård var et arbejdsomt menneske. Helt op i hendes høje alder kunne man se hende gå til hånde hos både Peter og Claus. Hun blev ved med at klæde sig gammeldags i træsko og lange skørter med sækkeforklæde på. Til fest havde hun altid en lang sort kjole med broche i halsen og et fint, hvidt lommetørklæde i en sort taske.

Når Mette Nørgård skulle i kirke i Ravsted, gik hun til fods. Det blev hun ved med helt op i en meget høj alder, og selv om Claus tilbød at køre hende, mente hun ikke, at det var nødvendigt. Hun tog sine pæne sko i hånden og gik i træsko.

Peter N. Petersens, Højvangvej 6 (Nu Henrik Ommen).

Højvangvej 6 var mit barndomshjem. Mine bedsteforældre hed Amalie og Peter Nissen Petersen. Min bedstemor var født Jørgensen. Hun var opvokset på Korupvej 19. Min bedstefar, Peter Nissen Petersen blev ret gammel, inden han blev gift. Han ville gerne giftes med Amalie, men hun vidste ikke om hun ville have sådan en gammel ungkarl. Amalie sagde til Peter, at hun ville gifte sig med ham, hvis han fik loftet hævet. Det gjorde han, og så var Amalie nødt til at gifte sig med ham.

Deres datter, Katrine, er min mor. Hun sagde altid, at det var så "søjn for vor move", hun var så ensom med den gamle mand. Men "bedste", som vi børn kaldte Peter Nissen Petersen, overlevede nu sin unge kone, og boede på aftægt hos os hele min barndom.

Katrine, min mor, giftede sig med Søren Beier fra Roager. "Bedste" var meget nysgerring med, hvad mor og far lavede, og når han sad i sin aftægt, skulle han altid have døren åben ind til stuen, så han kunne se, hvad hans datter og svigersøn foretog sig. "Bedste" ville også altid vide, hvor mor og far skulle hen, og så ville han med. Det gad mine forældre ikke, så når de skulle i byen, sagde de, at de gik i seng. Når så "Bedste" var faldet i søvn, kravlede de ud af vinduet og gik til fest.

De to drenge, som Mette og Hans Nørgård fra Højvangvej 4 havde, var på alder med mig. Derfor legede vi meget sammen. Jeg havde en hest og en lille vogn, som vi kørte med. Jeg husker, at vi i forsommeren lavede tørv. Det foregik ved, at alle brædderne fra kostaldloftet blev taget ned. Af dem blev der lavet en kasse nede på marken, hvor der var noget tørvedynd. Der blev fyldt dynd i kassen, og når den var fuld, kom der 2 heste op i kassen. Deroppe gik de rundt til dyndet blev flydende. Dyndet blev så skovlet op i en trillebør, hvor der var en ramme til 36 tørv. De blev så trillet ud og vippet af på en græsmark. Vi drenge havde også en lille kasse, som vi fyldte med tørvedynd. Herefter trampede vi selv i dyndet oppe i kassen. Når tørvedyndet var flydende hældte vi det op i en lille trillebør med en ramme til 6 tørv. Trillebøren havde jeg fået af Peter Damgård, byens snedker. Når tørvene var tørre, kørte vi dem hjem i min lille vogn.

Vi kørte også hø hjem i den vogn. Herudover blev den lille vogn også brugt til at samle kartofler i. Jeg husker en episode, hvor vi drenge skulle samle til den lille vogn, mens de voksne samlede til den store. Vi fandt dog hurtigt ud af, at i stedet for at samle kartoflerne op fra jorden, var det lettere at hente dem i de voksnes store vogn.

Jeg kørte hjem med vognen, men min far kunne nok se, at den var blevet lidt hurtig fuld. Så i stedet for at få lov at læsse kartoflerne af, blev jeg sendt ned i marken med dem igen. Dette blev gjort, fordi jeg skulle opdrages ordenligt og vide, at man ikke kunne få lov at snyde sig uden om arbejdet.

I det hele taget hvilede det meste af min opdragelse på min far. Min mor opdragede kun mine to ældre søstre, Amalie og Magda. Derfor kunne hun sige:"Jeg synes, jeg har fået mine piger ordenligt opdraget, men far har nu ikke haft samme held med Peter!"

Under krigen, da min far var indkaldt som soldat, havde vi krigsfanger til at lave arbejdet. Vi havde både engelsk og russiske krigsfanger. Jeg husker, at en af de russiske krigsfanger bar mig rundt på armen, mens han sang:"Peter med til Barnak, Barnak". Barnak, det var nok hans hjem.

De engelske krigsfanger var havnearbejdere fra London. Jeg husker, at en af englænderne skulle ned og skrælpløje. Han blev sat igang med arbejdet, men han var alene dernede, så han blev ved med at køre rundt og rundt til ploven hoppede af jorden.

Krigsfangerne boede henne i Dinne Hansen's hus. De engelske krigsfanger fik Røde Kors pakker fra England. Vi byttede os så til kiks for mælk.

Sprøjtehuset blev brugt som fængsel, når fangerne ikke opførte sig ordenligt. Vi blev kontrolleret af en gendarm, derfor havde vi en hule i høladen, hvor vi gemte noget kød, gendarmen ikke måtte se. Det brugte min mor nemlig til at sende ned til far, så han kunne bestikke officeren til ikke at sende ham til fronten.

Jeg husker en aften under krigen, hvor en soldat kom ind i bryggerset. Jeg skreg, så bange blev jeg. Det var min far, der var kommet hjem på orlov. Han var gået hele vejen hjem fra fronten med en gyngehest, han havde lavet til mig, på ryggen.

Far var så luset og beskidt, at mor fik vores slagtekar båret ind med varmt vand i, så han kunne blive ordenlig vasket.

Stuehuset set fra syd.

I 1943 overtog jeg gården sammen med min kone Ingrid Fog Petersen, der kom fra Nordjylland. Mine forældre byggede Højvangvej 2 og flyttede derhen på aftægt.

Byens snedker, Hans Peter Damgård fra Korupvej 19, hjalp dem. Da huset blev bygget under 2. verdenskrig, var det umuligt, at få fat i søm. Da vi kom til taget, havde vi ikke flere, og måtte søge højt og lavt for at finde nogen. Vi fik fat i spinkle, og udstandsede bliksøm.

Mine forældre flyttede så hertil. Min mor døde i 1956, og min far solgte huset midt i 60'erne. En årrække boede familien Brandenhof her, indtil Peter og Randi Toft købte det midt i 80'erne.

Sievert Sievertsen, Højvangvej 8.

På Højvangvej 8 boede i min barndom en mand, der hed Sievert Sievertsen. Han var husslagter. Begge hans sønner faldt i krigen. En af dem havde en kæreste, han skulle have været gift med, inden han kom i krig. Men han skulle afsted så pludseligt, at han ikke nåede det. Hans kæreste var gravid, og fik en dreng, Detlef, som blev adopteret af Sievert.

Julius Hansen, Højvangvej 10 (Nu Jan Clausen).

Det nuværende Højvangvej 10 beboedes af Julius Hansen og familie. Det havde været Korups gamle skole. En af Julius' døtre Didde (Hun hed i virkeligheden Christine) blev gift med Anton Christensen fra Aulum. Anton var karl ude på Jes Christensens gård. Da han tjente derude byggede de Andreas Brixes gård. Jes Christensen fik den gamle gård og broderen Andres fik den nye.

Didde boede på Højvangvej 10 indtil kort før hun døde. Huset blev solgt til Frank og Johanne Pedersen, der boede i det indtil 1990. Derefter blev det overtaget af Jan og Jytte.

Jens Peter Petersens, Højvangvej 13 (Eli Adriansen).

Denne gård lå ligesom Højvangvej 15 på sydsiden af vejen. Billedet er forfra. Gården brændte i 1911, og blev genopført på nordsiden af vejen. På denne gård boede en mand ved navn Jens Peter Petersen og hans kone Anne Margrethe. Anne Margrethe døde i 1913 af sukkersyge, og Jens Peter faldt i begyndelsen af første verdenskrig. De havde to sønner, Peter og Hans, der blev opdraget af en onkel i Møgeltønder. Gården hjemme i Korup blev bestyret af en anden onkel, Heine Petersen. Da drengene blev halvvoksne, kom Hans til Korup for at hjælpe onkel Heine som karl. Derfor var det hårdt for ham, at det var Peter, der fik gården.

Peter var en festlig mand, der forstod at holde snak. Han fik ligesom sin mor sukkersyge. Efterhånden blev han så svag, at han solgte gården til sin søn, Jens Peter, der efter nogle år solgte den videre til Eli Adriansen.

Sypigernes Hus, Højvangvej 14 (Nu Leif Barsøe).

I den sydlige ende boede Sofie Møller og broderen Peter. Der var ingen af dem, der var gift, så derfor boede de sammen. Da Peter boede på Kurt Toft's ejendom, lavede han ikke andet end at stå ved hushjørnet og se ned mod Korup. Han var nemlig ikke så interesseret i landbrug. Da Peter så solgte gården og flyttede ind i Højvangvej 14's sydlige del, fik han en del penge til overs. Dem placerede han i Flensborg.

Engang da han ville ned og se til sine finanser, gik han til Bolderslev for derfra at tage toget til Flensborg. Se, nu var det sådan, at Peter Møller havde sådan en trippende gang. Når han skulle se noget, drejede han ikke kun hovedet, (da hans nakke var stiv), nej han trippede i stedet engang rundt om sig selv. Det var under krigen og de fleste mænd var indkaldt, så man havde kvindeligt togpersonale. Og da Peter kom derover og så alle de kvinder, der bar uniform med bukser, blev han noget forbavset. Han havde nemlig aldrig før set en kvinde med bukser på. Så trippede han rundt og kikkede efter de her damer med bukser, indtil toget til Flensborg til sidst kørte fra ham. Herefter var han nødt til at trippe hele vejen hjem til Korup igen.

Peter og Sofie var beslægtede med Catrine Beier og Lorenz Møller i Knivsig.

I den nordlige del af huset boede Margrethe og Anne. De ernærede sig ved vævning, syning samt strikning af strømper. Da de blev ældre blev deres tøj mindre eftertragtet, men da min mor var lidt i familie med "æ sypiche" var hun nødt til at støtte dem, og dermed aftage deres varer.

Mit tøj blev altid syet hos dem. Det var gammeldags, stift og så kradsede det. Det var jeg ikke så glad for. Når jeg skulle med mor til kaffegæst hos damerne i Korup, kunne sådan en eftermiddag godt blive lang, da jeg skulle sidde helt stille på en stol i mit stive tøj.

Ved sypigernes død blev huset efter nogen tid overtaget af Peter A. Petersen og mig i fællesskab. Det blev en årrække brugt som daglejerbolig.

Til tider kunne der bo to familier med mange børn hver, så forholdene var, set med moderne øjne, ikke for gode.

Hans Peter Damgård har fortalt, at hans bedstemor har haft købmandsbutik i huset sidst i 1800-tallet.

Lorens Hybschmann, Højvangvej 15 (Nu Peter Fabricius).

 

I 1920 brændte det daværende Højvangen 15. Det lå der hvor Svend Petersen's hus nu ligger. Da gården skulle bygges op igen, blev den bygget på den anden side af vejen. Lorens Hybschmann, der på det tidspunkt boede på gården, havde købt den af Jes Fabricius. Lorenz' kone hed Marie, og de havde 3 børn: Maren, Mikkel og Henrik.

Henrik overtog gården og solgte den til Ejvin Adriansen i efteråret 1983. Efter få års forløb overtog Ejvin's far gården. Efter ham blev den købt af Peter Fabricius.

Den gamle Grevsen, der boede på Korupvej 16, husker jeg som en gammel mand med et stort, hvidt skæg. Engang i 20'erne blev engene syd for Korup afvandede. De havde indtil da været oversvømmede om vinteren. Det blev af de gamle i byen betragtet som et gode, da det gav godt græs til kreaturerne. Den gamle Grevsen var derfor meget imod afvandingen. En dag da jeg kom kørende med min lille vogn med hø fra søndermarkerne, standsede han mig og tog en håndfuld hø fra læsset og snusede i det. Han ville have konstateret om det duede at avle hø på så moderne, afvandede marker.

Grevsens Korupvej 14 (Nu Kaj Christensen).

Peter og Andreas Grevsen voksede op på Korupvej 14. Da deres far flyttede på aftægt til Korupvej 16, delte de to brødre gården. Peter Grevsen fik den gamle gård, og Andreas den nybyggede på Korupvej 10. Peter Grevsen blev indre missionsk og flyttede til Hjordkær. Han solgte gården til Peter Petersen, kaldet Peter Krarup, fordi han oprindelig kom fra Krarup i Midtjylland. Han havde forinden haft Martin Mikkelsen's ejendom Korup Markvej 25.

Peter Krarup var gift to gange. Den anden kone, Kirsten kom fra Stubbæk, og de fik sammen to drenge: Jens Jørgen og Erwin. Erwin kaldet Broe overtog gården, hvor han boede, indtil han i '84 ved jordfordelingen flyttede til Korup Markvej 20.

Ejendommen havde forskellige ejere, indtil Kaj Christensen og Lis Drabsch overtog den.

Høstarbejde på Grevsens gård.

"Æ gammel Smej", Korupvej 15, (Nu Martin Hansen).

Korupvej 15 har i mands minde været smedje. Smeden havde i det gamle landsbysamfund en vigtig funktion. Både med hensyn til reparationer af redskaber og vogne samt skoning af heste. Derfor var smedjen også et samlingssted for landsbyens indbyggere, hvor man fik diskuteret vejr, vind og høstens udbytte.

I min tidlige barndom havde smeden i Korup to drenge, jeg legede meget med. Den ene af de to drenge hed ligesom jeg selv, Peter. Vi var på det tidspunkt tre drenge i Korup, der hed Peter. 

En dag var vi i Ravsted, og da vi kom ind i byen, var der nogle Ravsted-drenge, der holdt os an og spurgte, hvad vi hed. Vi svarede så en efter en, at vi såmænd hed Peter. Drengene gloede på os og sagde:"Skal I holde os for nar, så skal I have nogen tæsk!"

Efter den "gamle" smed var der en årrække en smed, der hed Neumann. Efter ham blev Martin Hansen smed i Korup. Han var gift med Tinne, og sammen fik de to børn: Birgit og Gurli. Martin Hansen var smed i Korup i mange år, og var én af de første, der begyndte at lave centralvarme. Mange her i omegnen kan stadig takke ham for deres varmesystem!

Julius Møller's, Korupvej 19 (Nu Karl Erik Sams).

Min mormor Amalie Jørgensen stammede fra Korupvej 19. Hun havde en søster, der sammen med sin mand Julius Møller overtog hjemmet. De to fik en mængde børn, hvoraf en af dem var Lorenz Møller, der senere bosatte sig i Knivsig, det nuværende Fogderupvej 9. En af døtrene blev gift Martensen, og hendes efterkommere bor nu i Hejsel og Fogderup.

I 1906 flyttede H. P. Damgård til Korupvej 19, og efter ham kom to generationer af bygmestre: Peter og Hans Peter Damgård.

Peter og konen Frederikke havde to børn: Hans Peter og Karl. Hans Peter byggede et hus til sig selv og sin kone Metha i ca. 1943. Det lå på Korupvej 11. Senere flyttede Peter og Frederikke Damgård på aftægt på Korupvej 11, og Hans Peter og Metha overtog hjemmet.

"Æ sprøjthus".

På hjørnet af Korupvej og Korup Markvej lå sprøjtehuset. Det var en lille bygning, hvori der befandt sig en vogn med brandsprøjte. Den skulle trækkes med to heste. I tilfælde af brand, blev sprøjten fyldt med vand fra en nærliggende brønd. Dette foregik med spande. Når det var gjort, kunne man køre til branden og forsøge at slukke ilden. Meget kunne man ikke stille op. Dette kan ses af det store antal gårde, der gennem tiderne er nedbrændt i Korup.

Brandkorpset bestod af alle førlige mænd i Korup. Det jeg husker bedst er brandøvelserne, hvor sprøjten blev fyldt op og afprøvet, ved at der blev sprøjtet på børn og tilskuere.

Sprøjtehuset havde også en anden fuktion, nemlig sommeraftenernes mødested for ungdommen i Korup. Det var også her alle opslag med officielle meddelelser blev opslået. F.eks. var det her, det blev stået op, da mændene i byen blev indkaldt til 1. verdenskrig.

Under 1. verdenskrig blev sprøjtehuset brugt som fængsel for krigsfanger.

Korupvej 21, Korup Skole (Nu Svend Jessen).

Korup Skole er bygget i 1877. Da jeg startede i skolen efter genforeningen, var der kommet en dansk lærer til skolen. Inden da var læreren tysk, og der blev udelukkende undervist på tysk. Derfor blev min søster Amalie, Toma Møller og Tutte Lund undervist i Hellevad. Det foregik i Hellevad vandmølle, hvor de havde en lærerinde til at undervise deres egne børn.

Inden genforeningen havde den danske del af befolkningen i det hele taget mange måder at vedligeholde danskheden på. Der blev ofte i mit hjem holdt kaffemøder med taler af forkæmpere for danskheden. Kopper med flag på og sange fra den blå sangbog. Ligeledes havde mine forældre et skab med et dansk bibliotek i. Bøgerne var udgivet af sprogforeningen.

Det første min far gjorde efter krigen var, at gå op i skolen og fjerne billedet af Kejser Wilhelm, samt at lægge den sort- hvide flagstang ned.

I tysk tid var Korup en selvstændig kommune, og Jes Peter Christensen var kommunens forstander. Ved genforeningen blev Korup kommune nedlagt og kom til at høre med til Ravsted. Ved nedlæggelsen af kommunen var der lidt penge tilbage i kommunens kasse. Disse penge blev på min fars opfordring brugt til at plante vejtræer i Korup. Det er de elmetræer der står her endnu.

Nedenfor er lærer Hans Peter Andersen med en flok elever. Han virkede i perioden 1910-20.

Da jeg efter genforeningen startede i skolen, havde vi i begyndelsen en mandlig, ugift vikar. Da han var mand, kunne han efter den tids skik ikke selv lave mad, så derfor gik han på omgang og fik sin kost på gårdene. Senere fik vi en gift lærer, der hed lærer Beck. Han var meget indre missionsk, så det var hovedsagelig bibelcitater og salmevers, han lærte os. Med hensyn til de øvrige skolekundskaber var det også så som så.

Salen i Korup skole blev også brugt til forsamlingshus og helt op til skolens nedlæggelse i 1959, blev der holdt familiefester og høstfester her.

Nicolaj Petersens, Korupvej 30 (Nu N. Christensen).

Gården beboedes af Nikolaj Petersen, der var slagter og tækkemand. Efter ham overtog Grethe og Marius Petersen ejendommen. Grethe blev enke og levede der en tid, indtil hun solgte til Sofus Brodersen.

Bent Stekkers, Korupvej 31 (Nu Henning Andersen).

Korupvej 31 og Korupvej 30 har altid gået under fællesbetegnelsen Koruphuse. Så vidt jeg husker har denne ejendom haft skiftende ejere indtil den blev overtaget af Ejner og Ingeborg Sams. De fik sammen tre børn, hvoraf den ældste, Karl- Erik bor Korupvej 19. Ejendommen ejes idag af H. Andersen.