Fortalt af Petra Clausen

Jeg har valgt at indlede med dette dejlige fotografi af fire generationer fra ca. 1910, hvor Anne Marie Aakjer er fotograferet sammen med sin datter, barnebarn og oldebarn

Anne Marie Aakjers, Korup Markvej 1 (Nu Dinne Hansen).

I Dinne Hansens hus har der i årenes løb boet mange familier. De første, jeg husker, er Jes Christensens gamle forældre, Jes Peter og Anne. Når vi kom ind til dem i et ærinde for mor og far, ville især Anne have svar på mange spørgsmål vedrørende ting derhjemmefra. Var der noget, vi ikke ville fortælle, sagde vi blot, at det vidste vi ikke. Anne sagde ofte: "Det er så synd for jer, at I så tidligt skulle miste jeres mor".

I 1931 kom Karen og Hans Mathisen til byen. De ville oprette en købmandsforretning. De lejede den ene ende af huset af Anker Larsen, der dengang boede der. Det var meget spændende med en høker, og vi gjorde gerne ærinder for mor. Vi børn var alle glade for Karen "høker".

Jeg husker petroleumslampen på disken. Den gav en egen stemning. For Karen og Hans Mathisen var det en stor glæde den dag, de flyttede til et hus med forretning. Det fik Korup glæde af i mange år.

Carl Hansen og Dinne flyttede hen på Korup Markvej i 1963. Karl døde i 1971, Dinne bor endnu i huset.

 

Chr. Hansens, Korup Markvej 5 (Nu Carl S. Hansen).

Det hus husker jeg meget godt. Vi sagde altid op ved gammel Chr. Hansens. Når jeg ser på billedet, husker jeg tydeligt gamle Chr. Hansen og Ingeborg. Han var en meget stille mand, men god og rar mod os børn. Vi fik meget med det hjem at gøre. Derfra kom vores 2. mor Julie. Hun var barn af Ingeborgs første ægteskab. Efterhånden sagde vi bedstemor til Ingeborg. Hun kom tit ned på Aagård for at hjælpe vores mor, der ved giftemålet med far fik en stor familie at sørge for.

I tiden før mor kom ned til os, husker jeg, far sagde til os (de to mindste), at vi skulle gå pænt forbi Chr. Hansens, når vi kom fra skole. Far havde for vane at sætte sin stok udenfor døren, og når vi så den stå udenfor hos Ingeborg, kunne vi ikke dy os, og gik ind og ville have ham med hjem!

På billedet ses også Carl og Jørga, begge har vi haft meget med at gøre i årene fremover.

Alle vi børn på Ågård var glade for Carl. Han var en rigtig børneven, et varmt og hjerteligt menneske. Han fandt sin pige, Dinne fra Sottrup ved Bylderup. Hun tjente hos Grevsens, men før de blev gift, tog Dinne hjem til sine forældre for at sy udstyr. Det gjorde alle unge piger på den tid.

Min ældste bror Hans var meget gode venner med Carl. Nu skulle Carl så cykle til Sottrup, når han ville besøge sin pige. Men hvis han cyklede alene, når det var mørkt faldt han i søvn. Det var ikke så heldigt, men hvad har man en god ven til ? Så Hans cyklede med ham, og ventede pænt på ham, indtil det gik hjemad igen. Det kan vel kaldes venskab i yderste konsekvens.

Da Carl og Dinne så holdt bryllup i 1931 i Dinnes hjem,ønskede Carl, at alle fra Ågård skulle med. Det var en stor festdag for os alle, da vi kørte af sted i Charbang, 2 flotte heste, far, mor, glade børn og unge.

Carl og Dinne fik gode år sammen og 3 børn: Ingeborg, Pebbe og Anni. Carls helbred var efterhånden ikke så godt, og i foråret 1963 flyttede de om på Korup Markvej 1, og Pebbe overtog gården. Carl døde i 1971, men Dinne bor stadig i huset.

Pebbe mistede allerede i 1978 sin unge hustru ganske pludseligt. De havde sammen 3 børn, men takket være Dinnes store hjælp, kom de igennem den svære tid.

Martin Møllers aftægt, Korup Markvej 4, (Nu Martin Møller).

Næsten alle store gårde havde et aftægt. Chr. Møllers forældre hed Martin og Kjestine. Martin Møller døde på gården i 1940, så det blev Kjestine og hendes datter Dora, der kom til at bo i aftægten.

Kjestine flyttede fra de store stuer på gården, men hun havde en evne til at gøre det hyggeligt, og det var der også i hendes lille stue. Dora og Kjestine lavede meget fint håndarbejde. Jeg var engang med mor til damekomsammen hos dem. Hun imponerede alle med en flot blomsterdekoration: liljekonvaller og japanske kvæder flot arrangeret i en lige så flot skål.

Både Dora og Kjestine boede i huset så længe de levede.

Martin Møllers, Korup Markvej 6 (Nu Martin Møller).

På Korup Markvej 6 boede Martin og Kjestine Møller. Begge var venlige og udadvendte mennesker, der havde interesse i andres ve og vel. Min far har fortalt, at lige efter krigen, mens han var alene med sine børn, kom den spanske syge "Æ gribbe". Vi blev alle hårdt angrebet, men Kjestine Møller kom hver dag ned for at hjælpe ham. Også om natten hjalp hun med at våge over os. Den godhed glemte far aldrig.

 

Ovenfor et eksempel på at Christine forstod at skabe hygge.

Martin og Kjestine fik 3 børn: Thoma, Dora og Christian. Chr. Møller blev gift med Misse, der kom fra Tiset ved Gram. De blev gift i april 1940. I maj døde Martin. Christian overtog så gården og boede der indtil 1979. De fik fire børn: Martin, Vera, Alice og Rita.

Christian og Misse byggede nyt hus i 1978-79. Det blev bygget af Hans Peter Damgård. I februar 1979 flyttede Martin og Marie ind på den gamle gård. Gården ligger lige ud til vejen og har i alle årene været i fineste orden. Den lille veranda var en ting, der ikke sås så tit dengang. Det er hyggeligt, at den er der endnu.

Gamle Jes', Korup Markvej 10 (Nu Carl Rüdiger). Der er desværre intet billede af denne ejendom. Vi børn var meget glade for gamle Jes. Han havde sine køer gående ude i nærheden af vores hjem. Når vi så kom gående til skole, stod han med sin tykke stok og "spærrede" vejen for os med ordene" La' mæ så se om I ka' kom forbi!" Det syntes vi var vældig sjovt. Jes husker kun Jes som enkemand, men han havde datteren Christine.

Peter Tofts, Korup Markvej 12 (Nu Peter og Kurt Toft). Her er jeg født i 1915 som den sidste i en søskendeflok på 6. Min mor hed Kjesten Lindrum og var fra Løgumkloster. Far er født på Solderupmark i et lille hjem med 11 børn. I 1906 blev far og mor gift og bosatte sig på en lille gård i Fogderup, der senere nedbrændte og ikke blev genopbygget. De kunne ikke finde sig tilrette i Fogderup, så allerede i 1907 købte de en énlænget gård på Korup Mark af Peter Møller, der havde arvet den efter sin far Jes Møller.

Far ville som alle landmænd gerne købe mere jord, og købte derfor 22 tdr. land og et lille stykke hede af en gårdslagter fra Hellevad, der hed Terp, deraf navnet Terpesmark. Det var i efteråret 1912. Jorden blev tilsået med rug. Rugen gav så godt det følgende år, at der blev bygget en stor lade i sommeren 1913, for at det kunne komme i hus. Senere blev der også bygget en længe til stuehuset med værelser, vaskerum og kælder. Nu var det en trelænget gård, som der er i dag.

I 1914-18 blev det strenge tider for alle i Sønderjylland. Krigen brød ud, og også far måtte med. Ingen havde troet den ville vare i fire år. Da krigen sluttede i 1918, lå mor på Diakonissestiftelsen i Flensborg, alvorlig syg. Far nåede lige hjem til hende, før hun døde den 27/08/1918. Jeg husker det ikke, men der er fortalt om det så mange gange.

Der kom nye tider på den gamle gård. I 5 år var far alene med os børn og forskellige husholdersker. Vi fik en "ny" mor, da far giftede sig med Julie Hybschmann den 16/05/1923. Brylluppet blev holdt hjemme på gården, det husker jeg alt om.

Far og Julie, som vi efterhånden fik lært at sige mor til, fik to børn: Kjestine og Kurt. Far elskede at have hele sin flok omkring sig. Der skulle store gryder "å æ skosten". Når vi havde spist, sagde han altid:"Tak for mad lille mor, så fik du igen mad til os alle. Det smagte godt".

Kurt blev hjemme på gården og giftede sig med Gunder Brodersen den 18/06/1948. Far og mor boede hos dem så længe de levede. Kurt pagtede gården frem til 1952, hvor far døde. Vi seks søskende havde på det tidspunkt alle eget hjem.

Skønt gården lå ensomt var der liv og mange glade dage, som jeg mindes med glæde i dag.

På billedet ses min kusine og faster fra Flensborg samt søster Lene med tvillingerne Ingvart og Kirsten.

 

Chr. Hansens, Korup Markvej 15 (Nu Bent Christensen).

På Korup Markvej 15 boede en stor familie: Chr. og Ingeline Hansen samt 8 børn. Christian af Grethe's kaldte min far ham altid, fordi hans mor hed Magrethe, og Chr. Hansen boede ret mange år sammen med sin mor, før han blev gift med Ingeline.

Familien Hansen samlet omkring den nye slåmaskine.

Chr. Hansen var i grunden ikke ret interesseret i landbrug. Det blev også mest passet af Ingeline og børnene. Jeg husker, de havde en mark, der grænsede op til fars mark. I den var der rug hvert år så længe jeg husker. Når rugen skulle køres hjem, kom Chr. og Ingeline kørende ganske langsomt og hentede et læs om formiddagen og et om eftermiddagen. Det var en lang markvej, men de sad og snakkede sammen og havde det hyggeligt.

Chr. Hansen havde mange interesser. En lang periode sad han i Sognerådet og også i skolekommisionen. Danskheden i sognet lå ham meget på sinde.

Ingeline var dygtig til at sørge for den store familie. Desuden var hun meget glad for blomster.

I 1944 blev deres ældste søn, Peter, gift med Metha fra Stemmild. Chr. og Ingeline flyttede op i "æ sypigehus", men senere købte de aftætshuset til Peter Grevsens gård. Da de flyttede fra gården blev Chr. Hansen måleraflæser. Det var han glad for. Han ville nemlig gerne følge med i andres liv og færden.

Chr. Hansen døde i 1962 og Ingeline året efter.

Jes Christensen, Korup Markvej 16 (Nu Poul Jørgenen).

På Korup Markvej 16 boede Hedvig og Jes Christensen. De var vores nærmeste naboer, når vi gik med "æ markvej". I 1927 blev gården delt mellem Jes og hans bror Andreas. Andreas byggede en ny gård, hvor Brix nu bor, og Jes blev på den gamle gård.

Jeg husker, at der under opbygningen kom et frygteligt uvejr med en skypumpe, der løftede hele taget af. Heldigvis var der gravet ud til ajlebeholder. Dér landede taget, så der skete ikke så stor skade på de, der arbejdede med bygningen. Forinden havde den suget vandet fra Mølleåen op, så det blev det værste regnvejr i mands minde.

Sådan så Andreas Christensen's ud efter skypumpen.

Jes Christensen giftede sig med Hedvig, der kom fra Ruds-Veby på Sjælland. Vi unge ville altid gerne besøge dem, vi følte vi var velkomne. Vi fik kaffe, og Hedvig havde altid gode kager.

De var meget hyggelige mennesker, og kom også af sig selv til en kop kaffe hos mine forældre. Dengang skulle en husmor "ålti' ha' naue i æ hus", i tilfælde af, at der kom uventede gæster. Jes og Hedvig var altid "glant fremmed".

Hedvig døde tidligt i 1965. Jes boede først alene, men kom til sidst på plejehjem, hvor han døde i 1980.

Peter Krarups, Korup Markvej 25 (Nu Martin Mikkelsen).

Manden på billedet er Peter Hansen og hans første kone Cille.

På Korup Markvej 25 boede i min barndom Peter Krarup og Hans kone Cille. Peters mor Mathie Krarup boede hos dem. Far og mor kom ikke sammen med dem, andet end når de kom af dem selv. Det gjorde de ikke så sjældent, og de blev længe. De kom også mange andre steder. Når de havde været på besøg, sagde man til hinanden: "Vi har vacht ve' Peter og Cille i nat".

Peter og Cille snakkede højt og kunne aldrig enes om nogen ting. Trods alt er de da blvet enige om at købe Peter Grevsens gamle gård. Det har nok været sidst i 1920'erne. På den gamle gård var der jo meget mere at se til. Efterhånden blev Cille syg og døde.

 

Mads Madsens, Korup Markvej 27 (Nu Jørgen Justesen).

På Korup Markvej 27 boede Anne og Mads Madsen. De havde 3 børn: Nilsine, Aje og Niels. Vi var de børn i skolen, der havde den længste skolevej, derfor havde vi brød med, som vi spiste i middagspausen. Vi fik lov til at blive i skolestuen, mens vi spiste vores mad. Jeg husker, at Niels havde en flad blikflaske med kaffe med. Den lagde han ind på gløderne i den store kakkelovn. Han var den eneste, der fik noget varmt til sit brød. Termokanderne var ikke opfundne dengang.

Mads ville gerne spille skak og spillede meget med "æ høker".

Mads og Anne ligger begge begravet på Ravsted Kirkegård, skønt de på mange måder følte sig mere knyttede til Bedsted Sogn, der jo også var dem nærmere. Anne døde i 1954 og Mads i 1960.

Kjestine Lunds, Hvidhøjvej 8 (Nu familien Christensen).

Hvidhøjgård. Der herskede stor respekt omkring Kjestine Lund. Hendes mand Simon Lund faldt i krigen 1914-18. Kjestine og Anne Skov, der var naboer, fik samme dag besked om, at ders mænd var faldne. Forinden havde Kjestine Lund fået to døtre: Tutte og Misse.

Fru Lund, som vi børn altid kaldte hende, var en stærk kvinde. Hun tog kampen op, og sammen med en god bestyrer, Jens Nielsen, ledede hun den store gård på bedste vis. Både karle og piger havde stor respekt for hende. Alle blev behandlet godt, blot de passede deres kram. Folkene fik en usædvanlig god kost, hvilket ikke var en selvfølge på den tid. Dette rygtedes viden om, så det var let for hende at få karle og piger.

Der var altid 3 karle, 2 piger og en gift fodermester på gården. Sidstnævnte boede i aftægtshuset.

Aftægts og røgterhus.

Det var især opdræt af præmiehopper, der blev satset på, og gamle Julius Hansen vågede ved dem om natten, når de skulle fole. Han havde en seng i hestestalden, hvor han sov i en lang periode.

Også i stuehuset var der styr på det hele, selvom fru Lunds største interesse var markerne og dyrene.

Om sommeren gik hun og Jens Nielsen ture rundt på markerne om aftenen. Desværre døde Jens allerede i 1934. Det var svært for fru Lund at begynde med en ny bestyrer. Hun døde selv i 1939.

Misse og Tutte i haven foran stuehuset.

 

Anne Skovs, Hvidhøjvej 4 (Nu Carl E. Brodersen).

Carl Brodersens gård lå oprindelig oppe i byen, men brændte i et frygteligt tordenvejr den 11/08/1901. Mor fortalte os meget om det. Det gik så hurtigt, at familien Skov mistede alt, hvad de ejede.

En ny gård blev bygget samme år, hvor den ligger nu. Carl Brodersen købte den af Anne Skov, hvis mand faldt i 1. verdenskrig.

Carl Brodersen ville meget gerne spille kort. På Hvidhøjgård tjente en karl: Aksel Jacobsen. Når Carl havde lyst til et spil kort om aftenen, gik han ud ad markvejen, så Aksel kunne se ham. Herefter gjorde han som om han blandede kort og pegede enten mod øst eller vest. Så vidste Aksel godt, hvor de skulle mødes, når det var fyraften.

Vi fik efterhånden mere med dem at gøre, forbi Gunder blev gift med Kurt. Line Brodersen var et dejligt menneske. Med hende kunne også vi unge få et godt "hold snak". Var vi på besøg blev der altid sunget, og Line spillede på klaver. Line havde en dejlig sangstemme.

Carl og Line fik 6 børn sammen, men deres sidste år blev triste. Line blev syg og måtte de sidste år være på Løgumkloster Sygehus. Carl blev hjemme på gården, som deres ældste søn Andreas efterhånden overtog.

De sidste år var han hos sin datter, Nete, der bor i Tinglev. Line døde i 1970 og Carl døde i 1976.                        

 

Mergelbanen

Fortalt i Christian Hansen's erindringer om Korup 1949.

Omkring 1900 blev jordene merglet med "engmergel", som vi selv smed op. Den eneste mergel jeg gravede var i 1904. Det var et usundt og svært arbejde. Der blev også kørt en hel del mergel til og fra lejrene i Terp og Svejlund og Ballum.

Mergelgravere i Ballum omkring 1900.

I 1910 kom den første mergelbane til Korup og Ravsted fra Øbening. De brugte polakker til arbejdet (måde mænd og kvinder). Mergelen blev aflæsset på marken i store stakke med 500 m³ i hver. Stakkene lå sådan hen i fire uger, så de kunne synke sammen inden de blev opmålte.

 

På billedet ses mergeltoget foran Ravsted Mejeri ca. 1911.

Mergelselskabet lånte pengene til finansieringen hos Staten, til en billig rente, og skulle så afdrages over en årrække.

Mergelen kostede 3 mark pr m³. Det var i øvrigt en gnist fra denne bane, som i 1910 antændte vort kære hjem.

Her ses toget fremme ved Søren Thomsen's kro.

En sommersøndag blev alle, som havde købt mergel inviteret til mergelgravene i Øbening. Det blev en rigtig festdag, som blev foreviget af en fotograf.

Banen stoppede på en mark lige syd for Ravsted by. Siden har der to gange været mergelbane gennem Korup, men i de forløbne år er mergelen efterhånden blev afløst af "gødningskalk".