Fortalt af søstrene Annalise Lander og Anne Marie Carstensen.

Hvis man kommer fra Ravsted til Havsted ligger der en ejendom på venstre side i det sidste sving, før vi kommer til Havsted by. Den tilhørte Jes Andersen og hustru Marie. Senere overtog sønnen Theodor ejendommen sammen med sin hustru Anne, som kom fra Als. Den 5. maj 1945 fik de en søn, som fik navnet Frede.

Jes Andersen's, Egebjergvej 3 (Nu Frede Andersen). Til højre i billedet står Marie Andersen med sønnen Theodor.

Den næste ejendom på højre side ejedes af familien Damm. Der var noget land til, og ved siden af drev de købmandsbutik. Der var fire børn og faderen faldt i første verdenskrig. Fra først i 20'erne til først i 30'erne ejedes ejendommen af Inge og Alfred Lorentzen, som stammede fra en købmandsforretning i Sæd.

Ejendommen var en såkaldt Vogelgesang-ejendom, som blev overtaget af Statens Jordlovsudvalg i 1945, hvorefter Valter Hansen bestyrede den indtil Albert Lorentzen i 1949 købte bygningerne, mens Jordlovsudvalget beholdt jorden.

Familien Damm's, Havstedvej 48 (Nu Gudrun Lorentzen)

Så er vi fremme ved vores barndomshjem. Ejendommen blev bygget i 1870 af Jes og Anne Marie Bødewadt. De havde ti børn og faderen døde tidligt, hvorfor den ældste søn Hans Peter sammen med moderen drev ejendommen videre.

I 1914 giftede han sig med vores mor Sophie (født Petersen). Hun var nummer 8 ud af en søskendeflok på atten. Vores bedstemor var 18 år , da hun fik det første barn og 49 år, da hun fik det sidste. I 1947 overtog Andreas og Anne Marie Carstensen gården.

 

Jes Bodewadt's, Havsted Vesterkær 2 (Nu Andreas Carstensen junior). I haven står: Hans Peter, Anna Marie og Christine Bødewadt.

Vores nærmeste nabo var Jens Petersen. Deres ejendom blev bygget i 1897 af Jacob Fr. Petersen. Hans svoger Nis Schaumann bestyrede den indtil 1910, hvor den blev solgt til Jens Petersen fra Lovtrup. Sønnen Theodor overtog gården i 1946, og drev den indtil den i 1978 blev sammenlagt med Andreas Carstensen's ejendom.

Jens Petersen's, Havsted Vesterkær 4 (Nu Andreas Carstensen).

Havstedvej 62 ejedes i 1890'erne af David Bargum, som var "komyneforstander". Kommunen bestod af Havsted, Høxholdt og Hornse. Om David Bargum fortælles i øvrigt, at når han om søndagen var i kirke, spændte han fra hos Søren Thomsen, hvor han fik en snaps. Så ind til Tjelle's, hvor han fik "nok en jen", for til sidst at gå ind til Calle Cornelsens, hvor det også gav en snaps. Herefter gik han over i kirken. Når præsten havde sagt amen, gik David over til Calle og fik en grog, en hos Tjelle og endnu en hos Søren før han kørte ad Havsted til.

Sønnen Anton overtog gården omkring 1918, men i 1930 blev den delt, og en ny blev bygget øst for Havsted by. Her boede Anton og Mimmi Bargum. Stamparcellen blev en Vogelgesanggård, hvor Doddi og Johann Callesen blev ansat som forpagtere. I 1949 overtog Statens Jordlovsudvalg gården. Først i 50'erne blev Carl Madsen bestyrer, og han købte den senere.

David Bargum's, Havstedvej 62 (Nu Otto Madsen).

Lidt længere fremme på samme side ligger endnu en gård. Det er N.P. Petersen's. Gården blev bygget ca. 1880 efter en brand, hvor også nabogården brændte. Omkring 1915 købte Arthur Jepsen ejendommen, som han drev med hjælp fra bl.a. Martin Paulsen (Matæng) indtil 1938, hvor Jens-Aage Uth overtog den.

N.P. Petersen's, Havstedvej 64 (Nu Arne Uth).

Midt i byen ligger den gamle skole fra 1870. Som følge af den første verdenskrig blev skolen lukket for undervisning i flere år, så børnene måtte undervises i Ravsted. I 1920, efter Genforeningen, blev skolen åbnet påny. Som ny lærer kom Chr. R. Andersen, og han virkede helt frem til sin pensionering i 1949. I 1928 var der kun fire elever, hvoraf de to oven i købet var lærerens egne børn.

I ca. 1955 blev skolen nedlagt, og eleverne kom til Ravsted. Bygningen blev solgt til Heinrich Giese.

Havsted gamle skole, Havstedvej 53 (Nu Else Giese).

Lige ved siden af skolen ligger Havstedvej 55, et lille hus, som det desværre ikke har været muligt at finde et billede af. Her boede i vores barndom en gammel mand, som blev kaldt Nis Snedker. Han boede der alene, og byens beboere skiftedes til at bringe ham et varmt måltid om middagen, indtil han døde. Nis' søn havde gården på Brolykkevej 5. Nis Snedker's hus har siden haft mange ejere, men beboes nu af Jan Julius.

På den modsatte side af vejen blev der i 1932 bygget en købmandsbutik af Jørgen Jørgensen. Han drev den sammen med hustruen Didde helt frem til 1975.

Chressen Jensen's, Broløkkevej 1 (Nu Lars Kristensen).

På den anden side af skolen ligger Chressen Jensen's. Christian Jensen ejede gården fra 1908 til 1931, hvor han på grund af krisetider måtte afhænde den. En bror til Christian - Hans - boede på gården sammen med Christian og Dora, og de blev altid omtalt som "æ bunes".

Da tallene på klokken blev udvidet, så det hed 13 til 24, skrev Hans tallene på sit eget ur. Herved mente han bedre at kunne huske dem. Da Christian, Hans og Dora rejste fra Havsted, havde de bestilt en musiker til at stå uden for gården og spille:"Herrens venner ingensinde, mødes skal for sidste gang". Dette gjorde et stort indtryk på alle byens indbyggere. Gården blev af Kreditforeningen solgt til Hermann og Dagmar Rohde fra Varde. Sidst i 30'erne solgte Rohde den til Peter Møller, som havde den frem til 1952, hvor Godske Johannsen kom til.

Den næste ejendom tilhørte Thomas Andresen. En tidlig morgen i 1926 klokken fire brændte den. Af en eller anden grund, kunne man ikke få fat i brandværnet, så Anton Bargum kom ridende op til brandkaptajn Lausen i Ravsted, og så blev der blæst ud til brand. Efter genopbygningen solgte Thomas Andresen til Ella og Nicolaj Petersen. Thomas Andresen byggede en lade og et hus i den anden ende af byen, som han senere solgte til Chr. Lorenzen, som grundlagde Havsted Maskinstation. Omkring 1960 købte Tove og Kjeld Poulsen gården.

Thomas Andresen's, Broløkkevej 3 (Nu Kjeld Poulsen).

Så kommer vi til Christian Schmidt's. Han ejede gården fra før første verdenskrig og frem til 1927, hvor Andrea og Søren Jensen overtog den. Gården forblev i familien Jensen's eje helt frem til 1980, da Søren og Andrea's datter Dorethea og svigersønnen Henning Andersen solgte den til Frede Nielsen.

Chr. Schmidt's, Broløkkevej 5 (Nu Frede Nielsen).

Omkring 1910 tilhørte den næste ejendom Leonhard Toft og hustru Marie. I mange år kørte Leonhard Toft mælkevogn til Ravsted mejeri. Ejendommen blev så handlet et par gange. Først kom familien Klohs, så Jørgen Hinrichsen og Anne og Hans Madsen.

Leonhard Toft's, Broløkkevej 7 (Nu Sten Madsen).

Så kommer vi til Hans Martensen's ejendom, som er en gammel slægtsgård. Cirka 1934 brændte den og blev nyopført på Stenagervej.

Hans Martensen's, Broløkkevej 9 (Nu Jørgen Flindt).

Den sidste ejendom på Broløkkevej var en stor flot firelænget gård, som tilhørte Eschel Eschelsen og hustruen Cidde. Omkring 1960 brændte den og blev nyopført samme sted. Sønnen Jørgen overtog den sidst i 60'erne.

Eschel Eschelsen's, Broløkkevej 11 (Nu Kirsten Eschelsen).

Så kommer vi til Stenager 4, som i 1870 ejedes af Marie Bødewadt. Hendes mand faldt i krigen 1872. Marie drev ejendommen indtil sønnen Magnus var gammel nok til at overtage den. Han blev senere gift med Alma Andersen fra Bedsted. I 1930 døde Magnus, og Marie solgte gården til Chr, Petersen. I 1975 blev ejendommen nedlagt, hvorefter Regine Lorenzen købte den.

Marie Bødewadt's, Stenager 4 (Nu Sten Madsen).

Fra ca. 1922 ejede Hans og Eline Meng ejendommen på Stormsgårdevej 61. Ved siden af sit lille landbrug virkede Hans Meng også som murer og alt-mulig-mand. Sidst i 50'erne solgte han til Christine og Lorens Petersen.

Hans Meng's, Stormsgårdevej 61 (Nu Lorens Petersen). På billedet ses den tidligere ejer Christine Clausen og forældrene.

Nede bag ved Mengs lå en anden lille ejendom, som vi altid kaldte "op ve Lau'es". Senere overtog Marie og Thomas Petersen gården, og de havde den indtil den brændte omkring 1970. Gården blev ikke genopført, men et maskinhus viser, hvor den lå.

"Op ve Lau'es".

Selv om vi ikke er så kendte længere ude, fortsætter vi hen af Stormsgårdevej. Her kommer vi til en ejendom på højre side, som ligger helt ud til vejen. Her boede Chresten Schmidt.

Gården brændte først i 1900-tallet, og der findes desværre ikke noget foto af den fra dengang. Gården blev genopført lidt længere tilbage på grunden.

 

Chresten Schmidt's, Stormsgårdevej 53 (Nu Ejner Lorenzen).

Så er vi fremme ved Stormsgård, som da vi var børn, kun var to store gårde. På den første gård boede omkring år 1900 en familie Andresen. Senere havde Nis Berndt gården i mange år.

Andersen's, Stormsgårdevej 41 (Nu Henrik Hoffmann).

Den sidste gård er Stormsgårdevej 38. Her boede fra 1881 til 1907 Hans Hynding Lautrup. Herefter kom Jes Hansen Simonsen til. Dengang var gården på 90 hektar, men i 1930 blev 55 hektar solgt fra til den nuværende nabogård Stormsgårdevej 34 (Familien Nielsen). Fra 1919 og frem til 1965, hvor Thorkild Dahl Nielsen købte den, har gården skiftet ejer mange gange.

Stormsgårdevej 38 set fra øst (Nu Thorkild Dahl Nielsen).

Herunder er Jes Hansen Simonsen's sønner fotograferet på verandaen i 1918.